Gripla - 01.01.1984, Síða 59

TRE MARGINALNOTER OM EREX SAGA
55
den allerf0rste (Amícus saga ok Amilíus), ogsá Eiríks saga víðfgrla, der
siden er gáet tabt i Stockholm 6.
Ud fra Thorkil Damsgaard Olsens ovennævnte argument kunne for-
lægget for ES i 181 være en tabt del af AM 589 4to. Hvad enten det er
tilfældet eller ej, kan dette forlægs forlæg enten have været identisk med
Ormsbók (stemma (2) ovenfor) eller med Ormsbóks forlæg (stemma (1)
ovenfor, med et mellemled mellem x og 181). En tredje mulighed er, at
181’s umiddelbare forlæg var identisk med Ormsbóks forlæg (stemma
(1) ovenfor, uden et mellemled mellem x og 181). Et argument imod
denne tredje mulighed fremgár af det f0lgende.
Som pávist af Thorkil Damsgaard Olsen, er der en anden saga i 181
der heller ikke stammer fra bevarede dele af Stockholm 6 eller AM 589,
nemlig Rémundar saga. Den er ligesom ES bevaret i 181 og i en afskrift
af Ormsbók (Stockholm papp. fol. 47, som i 0vrigt ogsá indeholder
Mírmanns saga i Ormsbóks forkortede version), foruden i andre hánd-
skrifter der ikke indeholder ES. Udgiveren, Sven Grén Broberg (K0ben-
havn, 1909-12), udtaler sig forsigtigt om især disse hándskrifters place-
ring i stemmaet. Med lidt mindre forsigtighed kan man sige fplgende.
De hándskrifter som Broberg kalder aBCDE stár over for 47, 181 og en
række andre hándskrifter (heriblandt Stockholm perg. fol. 7) pá mindst
fire steder: 96.2-3, 100.1-3, 351.12 og 357.12 (Broberg, s. xi f.). Under
den — usikre, men dog ret plausible — forudsætning, at læsemáden i
den anden hándskriftgruppe er uoprindelig pá mindst et af disse steder,
synes flg. stemma at mátte gælde for Rémundar saga:
arketype
aBCDE x
Sthlm. 7 v
IJKlm
I udg. 21.6 og 297.3-4 gár 47 med a-E mod 181 og z-hándskrifterne; i
169.6-7 gár 47 og 181 imod z-hándskrifteme (incl. Stockholm 7); i
332.8-10 gár a, 47, 181 og Stockholm 7 imod v-hándskrifterne. — Man
kan gætte pá, at 181’s forlæg, y, var det samme for Rémundar saga som
for ES, hvad enten det var en tabt del af AM 589 eller ej, og at ogsá