Gripla - 01.01.1984, Page 60

56
GRIPLA
dette forlægs forlæg, x, var det samme for de to sagaer. ES blev af en
eller anden grund ikke taget med i z. Ligesom for ES kan Ormsbók
enten have været identisk med 181’s forlægs forlæg eller et mellemled
mellem dette og den bevarede afskrift, 46/47. I Ormsbók stod Ré-
mundar saga umiddelbart foran ES. For begge sagaerne kan det ene af
disse del-stemmaer gælde:
(1) x (2) Ormsbók
Ormsbók y
I I
46/47 181
46/47
y
i
181
Den ret store overensstemmelse mellem de to ES-hándskrifter, 46 og
181, tyder pá at der ikke har været flere tabte mellemled end opfprt i
disse stemmaer. Det er dog usikkert.
3. SAGAENS FORLÆG
Sagaens forlæg synes umiddelbart at være den franske versroman Erec
et Enide af Chrétien de Troyes, der ogsá er forlæg for den tyske Erec
af Hartmann von Aue og máske den kymriske Gereint (i Mabinogion-
samlingen; Gereint har máske ogsá fortsat en keltisk Erec-tradition uden
om Chrétien).
Imidlertid findes der nogle træk der er fælles for ES og den tyske Erec
(i Ambras-hándskriftet) og delvis Gereint, men som ikke findes hos
Chrétien. Den der f0rst gjorde opmærksom pá dem var Eugen Kölbing,
‘Die nordische Erexsaga und ihre Quelle’ (i Germania 16, 1871, 381-
414). Senere har det især beskæftiget forskere med hovedinteresse i
Hartmann, se fx monografierne om denne af H. Spamaay (I, 1933, op-
trykt 1975, s. 69 ff.) og Peter Wapnewski (7., ergánzte Auflage 1979,
s. 48 f.). Forholdet nævnes ogsá i udgaverne af den franske Erec af W.
Foerster (1890, s. xliii ff.; 1896, s. xviii ff.) og Mario Roques (1955,
s. xxxiii f.). Jeg har ikke haft adgang til den utrykte disputats af Roger
Middleton, Studies in the Textual Relationships of the Erec/Gereint
Stories (Oxford 1976).
Derimod har fællestrækkene næsten ikke været omtalt af forskere med
hovedinteresse i ES siden Kölbing. Dennes afhandling blev resumeret af
Cederschiöld i udgaven af ES 1880, s. v. Forholdet omtales kort af
Phillip M. Mitchell i samleværket Arthurian Literature in the Middle