Gripla - 01.01.1984, Blaðsíða 64

60
GRIPLA
Efter de ovennævnte arbejdshypoteser má man desuden antage, at
skriveren af arketypen má have œndret flg. (stadig med Zenkers numre):
4. Enide advarer Erec mod slotsherren allerede da de er kommet i
seng, hos HvA v. 3996 og i ES s. 38, men venter til om morgenen i
Chrétien-hándskrifterne v. 3455/3447 ff.;
7. Erec modtager Guivrets indbydelse hos HvA v. 4570 og i ES s. 43,
men afslár den i Chrétien-hándskrifterne v. 3907/3885;
11. Da Erec rider ind i haven, ledsages han kun af Enide i ES s. 64
og nogle fá flere hos HvA v. 8754 ff., men af hele folket i Chrétien-
hándskrifterne v. 5766/5716 f.
Det kan ogsá være skriveren af arketypen der har forfattet de vers
hvis rim strider mod Chrétiens rimvaner: 1005/1001 (sache : domage,
jfr. Micha, s. 84), 1449/1429 (tonisk -ient i præteritum konj. 6. person),
1911/1861 (fame : regne; her kunne del regne være en afskriverfejl for
de son reaume, der passer bedre i verset og med at Chrétien ellers fore-
trækker reaume for regne, men rimet fame : rea(u)me strider ogsá imod
hans rimvaner), 1967/1915 (-í:-z), 2249/2193 (-í:-z), 3437/3429 (dos
‘2’ : vos, pron., jfr. Adele Getzler i Zeitschrift fiir romanische Philologie
51, 1931, 236), 3711/3697 (-s:-z), 3871/3849 (-j:-z), 4019/3999 (fame
: sane ‘synode’), 4921/4885 (-í:-z), 5975/5925 (-s:-z). Disse rim for-
klarer Foerster og Roques ‘par le fait que ce roman est une des plus
anciennes oeuvres du poéte, et que, dans le parler champenois qu’il veut
adopter, ont pu d’abord subsister quelques traces de différences locales
ou de mélange dialectal’ (Roques, s. xxxvi), og den forklaring er vel
ikke mindre sandsynlig.
Andre syntaktisk-stilistiske forskelle mellem Erec og Chrétiens andre
Arthur-romaner er pávist for nylig af Lars Lindvall, ‘Structures syntaxi-
ques et structures stylistiques dans l’oeuvre de Chrestien de Troyes’ (i
Romania 102, 1981, 456-500), jfr. hans bog Jean Renart et Galeran de
Bretagne (i serien Data linguistica 15, Stockholm 1982). Han har vist, at
Erec gennemgáende har kortere sætningsperioder, færre spidsstillede
forbindelsesadverbialer, færre bisætninger, færre sideordnende konjunk-
tioner, færre underordnende konjunktioner end Chrétiens fire pvrige
Arthur-romaner, der i disse henseender stár hinanden nær. Forskellene
er st0rre end forskellene mellem Galeran de Bretagne og de romaner
der med stor sandsynlighed tillægges Jean Renart, forskelle som Lind-
vall betragter som bevis pá, at Galeran ikke er skrevet af Jean Renart.
Heraf kan man slutte et af to. Enten er den bevarede Erec-tekst skrevet