Gripla - 01.01.1984, Qupperneq 172

168
GRIPLA
jyderne forstá bretonsk, eller hvordan? Min eneste s0lle folkeviseviden,
der iklce er en hægte værd, drejer sig om nogle konkrete og h0jst reelle
forhold omkring disse visers ældste overlevering, dvs. efter ár 1550, men
det har alle dage været typisk for folkeviseforskningen, at den viden har
man slet ikke brudt sig om, og derfor har man, da den var generende
besværlig, foretrukket lige præcis árhundrederne f0r 1550, for sá har
man jo ganske og aldeles frit spillerum. Intet kan forstyrre ens cirkler.
Sá dér stár vi, Vésteinn, i hvert sit Paradis, formentlig talende ganske
forbi hinanden, endda pá hver sit sprog. Men med denne bog har vi fáet
kortlægning, ja næsten en middelalderlig topografi af det ene Paradis,
det islandske, der mærkeligt nok ligesom det land Atlantis i Holbergs
forn0jelige epistel om Rudbecks Atlantis minsandten viser sig at være
norsk, sá lad mig fá lov til at beskrive mit Paradis, det danske.
Folkeviseforskningen er en ung disciplin, endnu ikke 200 ár gammel,
men denne videnskab har lidt af den ulykkelige skæbne at blive ud-
formet i en idealistisk ándsperiode, hvor det ideale stod uendelig h0jt
over det reale, sá at det normalt ikke faldt forskerne ind at konfrontere
deres spekulative resultater med den foreliggende virkelighed. Bane-
bryderne inden for denne disciplin var tyskeren Wilhelm Grimm, den
svenske digter Erik Gustaf Geijer og danskeren Svend Grundtvig, 3
G-er, som dog ikke er ganske ens: Grimm og Geijer var foregangsmæn-
dene, der udformede deres teorier om viserne i det 19. árhundredes
andet tiár, mens Svend Grundtvig i samme árhundredes midte byggede
sit praktiske arbejde pá disse idealistiske resultater. Man forklejner ikke
Svend Grundtvig ved at sige, at han ikke var original, hans udgangs-
punkt var Grimm og Geijer, hvad man ofte overser, fordi Grundtvig fra
sin far havde arvet en fabelagtig arbejdskapacitet, som gjorde ham til en
af de mest vidende folklorister, der har levet. Fra denne tid og fra disse
mænds virke stammer nogle af viseforskningens mange drager, og
Grundtvig har den ære at have fáet dem til at flyve ud over verden, sá-
ledes at vi i europæisk balladeforskning med enkelte modifikationer
stadigvæk gár ud fra det idealistiske grundlag, som var Svend Grundt-
vigs i 1847, da han som 23árig gav sig i kast med Danmarks Gamle
Folkeviser = DgE
Jeg holder mig nu til de drager, der er aktuelle i den forhándenvæ-
rende sammenhæng, hvor formálet har været at sætte de islandske viser
ind i en nordisk sammenhæng. Problemerne er stort set to:
1) visemes alder