Gripla - 01.01.1984, Qupperneq 183

FORNKVÆÐASP JALL
179
ÍF 6 = DgF. 537 ‘De s0farne Mænd’, som har sit ældste eks. pá
Island; et dansk skillingstryk kendes fra 1723, mens den norske vise er
fra 1850; VÓ. regner med, at visen ikke kan være ældre end det 16. árh.
(142), hvad der ikke kan være meget galt; men med stptte i en af DgFs.
mere l0sslupne teorier, inddrages intet mindre end en portugisisk vise;
ak og ve, den kendes f0rst fra det 19. árh! Man kan blive misundelig pá
og fascineret af forskere som SvG., der i den grad kan akceptere, at
tusind ár er som en dag, og ikke nogen særlig anledning til at bekymre
sig om slige bagateller. De har det utvivlsomt rart.
ÍF 16 = DgF. 82 Ribold og Guldborg, vel en af de populæreste viser
pá dansk, kendt i mange hándskrifter fra 1570ff., skillingstryk 1648,
trykt hos Syv 1695. Uden nærmere begrundelse bliver præses her om-
trent ligesá streng som jeg og dekreterer for denne vises vedkommende,
at den (og hvorfor netop den?) næppe er ældre end de ældste manu-
skripter (184); sá vidt vil jeg da ikke gá, men er dog forundret over,
at denne sá fremragende regel ikke gælder for de norske visers ved-
kommende. VÓs. strenghed skyldes máske, at han ligesom jeg har
været ved at d0 af grin over den ældre teori, der stadig er i vælten og
derfor citeres med panderynken i DgF.X: Ingen ringere end Olrik
mente, at denne vise mátte være digtet af en dansker i England, hvilket
rimeligvis má indebære, at den senest er fra o. 1040, thi efter den tid
havde danskerne vist ikke megen lejlighed til at digte i England, men
heldigvis náede denne dansker med sit digt at afstedkomme et engelsk
ur-digt kaldet Earl Brand, som sandelig levede i dplgsmál helt til 1820,
smá 800 ár, men pyt med det. Derpá blev digtet eksporteret til vestnor-
disk omráde, hvor der opstod en ældre Ribold-vise som til ingens over-
raskelse er gáet sporlpst tabt, men til alt held havde den afsat den is-
landske vise, o. 1300, noget senere opstod pá samme grundlag et dansk
digt (1400), og endelig vandt digtet ogsá noget senere indpas i Sverige,
men de lede og feje svenskere ændrede den danske heroiske kamp i
dagslys til en natlig kamp, i en desværre ogsá forsvunden svensk vise,
der dog heldigvis fremkaldte flere fpdsler, nemlig en svensk vise samt
den danske vise om Hildebrand og Hillelil (DgF. 83, som mærkværdig-
vis ogsá findes overleveret fra 1570, selv om den skal være meget
yngre!!). Dette kan mále sig med Erasmi Montani galskab, og jeg finder
det sympatisk, at VÓ. hugger den gordiske knude over, men et sádant
standpunkt burde dog principielt have konsekvenser ogsá for alle de
andre viser.