Gripla - 01.01.1984, Síða 184

180
GRIPLA
Irritationen har ábenbart holdt sig til ÍF 23 Tristrams kvæði, der er
særislandsk, forekommer slet ikke i Norge. Imidlertid har den emsige
Liest0l selvf0lgelig krævet digtet udleveret, hvortil præses endelig (p.
220) formulerer den helt præcise indvending: at Liestpl, der fremsætter
en sádan teori, ogsá burde have bevist den. Et ord i rette tid af og for
resten ogsá til præses.
Lidt længere fremme m0der vi nye varianter af denne norskhed; ÍF
35 = DgF. 294 Karl Hittebarn og ÍF 52 = DgF. 126 Kong Valdemar
og hans S0sterdatter, sidstnævnte et af vort lands klenodier, h0jt priori-
teret i turistindustrien; ved den fprste vise st0tter VÓ. sig til Liest0l med
det givne resultat, at visen erklæres for norsk; den norske vise stammer
dog muligvis fra Danmark eller Sverige, fik sin egen udformning i Nor-
ge, og den udvandrede til Island, hvorefter denne gamle norske form,
velsagtens pá grund af den slemme 500árs nat kom under skadelig dansk
indflydelse, sá at den no. vise nu desværre ligner den danske. En sim-
plere forklaring er ikke svær at fá 0je pá! Karl Hittebarn er ikke nogen
kendt vise i Danmark, sá det har endnu ikke vakt opsigt, at den nu
hánes sáledes, værre er det, nár samme forklaring lægges ned over digtet
om kong Valdemar, hvor endnu mindre peger i retning af denne tvivl-
somme afstamning; i 0vrigt er begge digte trykt hos Syv: En temmelig
rimelig forklaring pá visens eksistens i Norge i 1860erne. Aldeles skam-
meligt fortsætter VÓ. sin fremfærd mod vor litteratur i sin behandling af
IF 53 = DgF. 121 Kong Valdemar og Tove, hvor man ikke har noget
norsk sidestykke overhovedet, men VÓ. fortsætter ufortrpdent bestræ-
belserne pá fornorskningen og forklarer, at forskellen mellem den is-
landske og den eksisterende danske derved (p. 311), at den isl. vise, som
heldigvis er kendt og ægtefpdt, stammer fra en norsk redaktion, som
nordmændene har været sá uheldige at glemme; jeg vil mene, at nord-
mændenes glemsel, som præses ikke forklarer os, ganske givet skyldes,
at de meget moralske nordmænd ikke kan lide den i visen beskrevne
danske uskik at koge mandens elskerinder i badstuen som en julegás:
De hinte Thofflill aff badstuen udt:
da vaar hun som en gaaes, de stieger om iuell. (v. 40,111,47)
Og lad os gá til ÍF 62 = DgF. 480 Terkel Trondsspn, der er en
gribende romanvise af betragtelig længde; ogsá den skal komme fra
Norge, hvor den dog er ganske ukendt, hvis man da ikke vil medregne