Tímarit lögfræðinga - 01.06.1972, Blaðsíða 77

ation til en brobygning og til etablering af varige sam-
arbejdsinstitutioner, og hvor dette har fört til be-
tydningsfulde resultater, har været det nordiske retsliv.
Den nordiske fælleslovgivning og de mange fælles-
nordiske institutioner pá retslivets omráde er resul-
taterne af et árhundredes samvirke. En af de vigtigeste
initiativtagende og drivende kræfter bag denne ud-
vikling er De nordiske Juristmöder, der i 1972 kan se
tilbage pá 100 árs virke.
Efter et árhundredes samarbejde er det naturligt
at söge at göre resultaterne op. De nordiske Jurist-
möders styrelse har derfor bedt höjesteretsdommer
Henrik Tamm, der báde som jurist og som skribent
har forudsætningerne for at kunnu vurdere og skildre
De nordiske Juristmöders værk, om sammenfattende
at fremstille De nordiske Juristmöders opstáen, virke
og resultater.
Vi bringer hjöesteretsdommer Tamm en hjertelig tak,
fordi han ville pátage sig denne opgave, og for den
fortrinlige máde, pá hvilken han har löst den.
Vi bringer samtidig en tak til alle de nordiske jurist-
er, der gennem árene ved deltagelse í möderne, ved
bidrag til dröftelserne eller ved stötte pá anden máde
har bidraget til De nordiske Juristmöders udvikling
og resultater.
Til denne tak knytter vi et önske om, at De nordiske
Juristmöder ogsá i det sekel, de nu gár ind i, má
kunne skabe inspiration til at videreföre den fælles-
noriske retsudvikling. Nár vi skal möde de udfordringer
af endnu ukendt karakter, som de voksende inter-
nationale samarbejde — herunder de europæiske inte-
grationsbestræbelser — vil stille os overfor, vil en vid-
ere udbygning af retssamvirket mellem vore fem lande
være af afgörende betydning for bevarelsen af vor
nordiske retstradition. Mátte de nye generationers tro
páværdien a fdet nordiske retssamvirke og deres styrke
Tímarit lögfræðinga
111