Búnaðarrit - 01.01.1890, Side 27
23
2. Barlcandi mold, sem mynduð er af lyngi og hrísi;
hún inniheldur garfsýru og hefir barkandi bragð.
3. Kollíkri eda harðri mold, sem er svört, liörð og
þjett, og hvorki hefir hárpípuafl nje er rakaþjettandi,
og sem því hefir misst .sína mestverðu eiginlegleika. —
Kollík mold er sumstaðar í holtmóum; hún er og stund-
um í sverði (mó) o. s. frv.
4. Súrri móld, erinniheldur súr moldefni, ogerblönd-
uð lítt rotnuðum og hálfrotnuðum jurtaleifum eða torfi;
hún finnst í mýrum o. s. frv.
Sú matjörð er optast góð, sem inniheldur talsvert
af góðri og öðrum jarðefnum blandinni mold1. í rækt-
aðri jörð er moldin vanalega eigi meiri en frá 3—10°/0
af matjörðinni; sje hún meiri, þá er jörðin kölluð mold-
rík, og sje hún yfir 15°/0, þá getur það verið skaðlegt
(sjá galla moldarinnar).
Hjer á landi er moldjörð algengasta jarðtegundin
önnur en torfjörð, og er hún eptir því sem sjeð verður,
sjerlega moldrík að jafnaði.
Ofan til í matjörðinni er moldin meiri en þegar neð-
ar dregur (sbr. bls. 8), en í góðri jörð minnkar hún
nokkurn veginn jafnt og smámsaman, og þó jafnar,
þegar jörðinni hefir verið umrótað (yrktri jörð), eins og
fylgjandi tafla bendir til2.
1) Nilarleöjan er þó undantekning frá peirri reglu, að jörðin sje
pví betri, sem hún sje moldrikari upp að 15%, pvi hún er frjófsöm
mjög, og inniheldur þó því nær enga mold. Sama er og stundum
tilfellið um eldfjallaösku (Lavajord).
2) Taflan er tekin eptir fyrirlestrum C. P. A. Tuxon, kennara
við búnaðarliáskólann i Kaupmannahöfn, yflr jarðvegsfræði veturinn
1886—86, og svo er um allar þær töflur, er hjer á eptir koma, og
merktar eru með: „Tuxen“.