Búnaðarrit - 01.01.1890, Side 36
82
lögin. Hitinn verður því og mestur á yfirborðinu, þegar
loptið er heitt, en hann smáminnkar eptir því, sem neð-
ar dregur, unz hann nær þeim stað, þar sem hitinn er
jafn á öllum árstímum. Þegar loptið er kalt (o: að
vetrinum), þá er hitinn aptur á móti minnstur í yfir-
borðinu, en vex eptir því sem neðar dregur.
Af því ekki munu vera til athuganir yfir hitann í
íslenzkum jarðvegi á mismunandi dýpi, þá er fylgjandi
tafla sett hjer til skýringar1.
Dýpi. Hitinn.
að sumrinu að vetrinum Mismunur.
2 þuml. + 23.4° -í- K 0 °*8 28.,°
6 — + 22.7° -4- Q 0 ð‘5 26.o0
1 fet + 21.J0 -4- 1 0 A,0 22.,°
21/*- + 18.80 + 1-5° 17.0°
4 -t- ■ + 16.8° + 2.8° 14.3°
25 — + ^•70 + 6.,° 2-o°
60—80 — + 7.,° + 7.,° 0°
(Tuxen).
Hitinn úr efstu hlutum jarðvegsins þarf töluverðan
tíma, til þess að Ieiðast ofan í neðri lögin. Til þess að
komast fyrstu 8 þuml. niður, hefir það þannig sýnt sig,
að hitinn þarf 6 kl.st., svo að ef yfirborðið er heitast
kl. 1 e. m., þá er hitinn á 8 þuml. dýpi mestur kl. 7
e. m.. Eptir því, sem neðar dregur, verður hitaleiðslan
þó æ seinni, en af því Ieiðir, að þegar hitinn ermestur
í matjörðinni, þá er hann minnstur á 30—40 feta dýpi.
Þetta sjest glöggt á töflunni hjer á eptir.
1) Taflan sýnir meata og minnsta hita, sem verið hefir á. árinu.
/
j