Ný félagsrit - 01.01.1857, Qupperneq 112

Ný félagsrit - 01.01.1857, Qupperneq 112
112 NOKKRAR þlNGRÆDUR- atgjöríi jafnt fremstu |>j<5?>um, og fremr þeirri, sem nú drottnar yfir oss: hvort vér höfum ei enn hugprýbi og mannlund og fastlyndi Iíkt okkar heibrubu og aldrei um of heibrubu forfebrum, en livafe oss vantar í listum og menníng og karlmennsku er æfíngarleysi og ekki ónytjúngskap ab kenna. Krambúbavaldi?) og fátæktin, fyrirmunub samtök, og þa&, ab af oss, einkum almenníngi, eru tekin öll ráb ab sjá um okkar stjórn, um okkar lög, um okkar lands gagn — þetta gjörir og heíir svo lengi nibrdrepife okkar frama og fremd, veslíngs Íslendínga. þafe hefir ekki verib illvili konúnganna, ab landife heíir aldrei rétt vife, sífean þeir tóku afe stjórna því, heldr hitt, afe þeir hafa látife þá stjórna þvf og græfea á því, sem lítife skiptu sér af lands- ins ástandi. Næst tjóni borgaralegs frelsis, kollvelti landinu þá fyrst magnafer yfirgangr pápiska valdsins, sem burtprédikafei allan mannskap og ærulund, en innleiddi í stafeinn húsgang og hégiljur, svældi undir sig mesta og bezta landsins jarfeagóts, „rckommenderafei" kúgildi í stafeinn til viferlífis bændum, segjandi í Gufes orfea stafe, afe af kúgildum en engum öferum hlutum væri heilagt afe taka okr. Ilirfeuleysi forfeferanna afe halda vife sinni kaup- höndlan og siglíng á eigin hafskipum, sem þó var svo naufesynlegt fyrir umflotna ey, er vantafei margar naub- synjar. Sífeast nefnt: kaupskipa missirinn og föst jarfeakú- gildi kómu þó ei algjörlega í stand, cnda ekki lieldr al- mennileg vesöld, fyrri en í svarta daufea. Ilversu téfe jarfeakú- gildi (því mefe lánsfé kann öreiga stundum vera þént þó rentan sé frek), hversu jarfeakúgildin gjöri meginpart leigulifea peníngslausan eptir hvern Ijárfelli þarf eg ekki afe skýra út Ilúnavatns-sýslu, hvar varla lánsdrottnar sjálfir treysta sér lengr afe hæla þeim. En urn ávöxtinn af missi hafskipanna og kóngabanninu: afe engin þj^b
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184

x

Ný félagsrit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ný félagsrit
https://timarit.is/publication/67

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.