Fróðskaparrit - 01.01.2009, Síða 132

130
FÆRØERNES ÆLDSTE KULTURPLANTER
Færøeme i middelalder og tidligere, og som
stadig optræder i bygder og byer. Disse i alt
21 indigene og indførte arter indikerer mid-
delalderlig havekultur pá Færøerne.
Bagerst i artiklen fmdes en tabel med
plantenavne pá dansk, færøsk, engelsk og
latin (tabel 5).
Materiale og metode
Deførste boscettelser
Det er pávist, at norske bosættere ankom til
Færøerne omkring ár 800 e.Kr. De bosatte sig
pá steder, hvor der var let adgang til havet via
en strand eller en landingsplads, og hvor der
var adgang til lavland, som de kunne
opdyrke eller som var egnet til græsning.
Adgang til ferskvand i form af et vandløb var
ligeledes vigtig (Arge et al., 2005).
Der var allerede tidligt et betydeligt
antal bosættelser pá Færøerne. Pá baggrund
af arkæologiske og historiske data har Arge
et al. (2005) fremstillet et kort over formo-
dede norske bosættelser. Det viser sig, at
næsten alle de nuværende byer og bygder
har rod i norske bosættelser fra de første
árhundreder efter Landnam. Kun fá bygder
er af nyere oprindelse, fx Syðradalur (midt i
1800-tallet), Rituvík (1873), Skopun (1833),
Sandvík (19. árhundrede) og Tvøroyri (midt
i 1800-tallet).
Langt de fleste bygder har derfor en
kerne, der stammer fra vikingetid eller i det
mindste fra middelalderen. I forbindelse med
de ældste dele byggedes ofte en kirke. De nu-
værende færøske trækirker er som oftest
bygget mellem 1829 og 1847, men de er
bygget pá steder, hvor der i forvejen lá en
kirke. Eksempelvis er kirken i Sandur fra 1839,
men arkæologiske udgravninger viser, at de
allerede i 1000-tallet var opført en stavkirke
her, der efterfulgtes af yderligere 4 kirker,
inden den nuværende blev bygget (Krogh,
1975 og Johannesen, 2007).
Opsøges derfor miljøer i bygder med en
kirke og máske en kirkegárd nær strand eller
havn og med indmark i baglandet, hvorigen-
nem der løber et vandløb, sá er der med ret
stor sikkerhed tale om et miljø med rod i
vikingetid eller i det mindste i middelalder.
Det er den slags miljøer, vi har besøgt og
lavet floralister fra, samt fra omráder, hvor
der er foretaget arkæologiske udgravninger.
Tidlige bebyggelser
Arkæologiske udgravninger viser, at norske
Landnamsbønder bosatte sig pá Færøerne i
anden halvdel af 800-tallet. Udgravninger fra
Toftanes, Leirvík viser, at de norske vikinger
her dyrkede seksradet byg (Hordeum vulgare
ssp. vulgare), og at bosættelsen her fandt
sted i 860-970 (Vickers et al., 2005). Til-
svarende blev der ogsá dyrket byg pá Sandoy,
og at her boede mennesker i det 9.-10. ár-
hundrede e.Kr. (Lawson et al„ 2005).
Der er ikke spor af kornarterne i byg'
derne i dag, men indvandrerne pávirkede
landskabet en hel del. De norske vikinger var
landmænd. Foruden korn medbragte de dyr
som geder, fár, kvæg og svin. De græssende
dyr og høslet ændrede gradvist vegetationen,
sá der blev færre høje urter. Rundt om be-
byggelsen opstod næringsrige omráder, hvor
medbragte ukrudtsarter kunne etablere sig,
og hvor indigene færøske arter, som i forve-
jen fandtes pá velgødede steder i fuglebjer-
gene, blev begunstiget.
De første bosættere udnyttede ogsá den
lokale flora. Fra de arkæologiske udgravnin-
ger i Leirvík ved vi, at bosætterne indsamlede
bær af revling (Empetrum nigrum) og brugte