Fróðskaparrit - 01.01.2009, Blaðsíða 134

132
FÆRØERNES ÆLDSTE KULTURPLANTER
Lokalitet Oprindelse Hyppighed Sand við kirkjuna Kvivík Kirkjubo Húsavík Sands bygd savn Sumba Porkeri Hov Tjørnuvík *5 113 Sørvágur 1
Antal planter 19 18 16 16 16 16 16 16 15 15 15
Rumex obtusifolius Indført 35 X X XX XX X XX XX XX XX X X
Rumex longifolius Indført 34 X X X X X X X X X X
Plantago lanceolata Tvivlsom 32 X X X X X X X X X X
Angelica sylvestris Fljemmehørende 31 X X X X X X XX X X
Rumex acetosa Hjemmehørende 29 X X X X X X X X X X
Angelica archangelica Hjemmehørende 27 X X X X X X X X X X
Tanacetum vulgare Indført 25 X X XX X X XX XX X X
Taraxacum sp. Indført 25 XX XX X X X X X X X
Geranium sylvaticum Hjemmehørende 19 X X X X X
Plantago major Indført 18 X XX X XX X X X X
Filupendula ulmaria Hjemmehørende 17 X X (x) (X) X XX X
Rhodiola rosea Hjemmehørende 16 X X (X) X X
Urtica dioica Indført 14 X XX XX X X XX X X
Achillea millefolium Indført 12 X X
Iris pseudacorus Tvivlsom 12 X X X X X
Tussilago farfara Tvivlsom 10 X X X XX X
Vicia cracca Indført 9 X X X X X
Rheum rhabarbarum Indført 7 (x) X X
Myrrhis odorata Indført 7 X X
Aegopodium podagraria Indført 5 X X
Achillea ptarmatica Indført 5 X X
Mentha spicata Indført 3 X X
Carum carvi Indført 1 X
Primula vulgaris Indført 1 (x)
Ranunculus ftcaria Indført 1 X
Table 1. The distribution of the 25 selected plant species in the 35 studied villages. One x indicate occurance of
the species, xx indicate that the species is common and (x) that the species is planted in the village.
Planternes indvandringshistorie kendes
i nogle tilfælde fra pollenanalyser og fra fund
af makroskopiske fossiler af planterester fra
arkæologiske udgravninger. Nár det har
været muligt, har vi inddraget denne form
for viden. Viden om, hvad planterne brugtes
til i middelalder eller tidligere, har vi fra kilder
(fx. Brøndegaard, 1987), der refererer middel-
alderlige skrifter.
Resultater og diskussion
Floralister fra 35 bygder og byer
Vegetationen i bygderne er for det meste høj.
Fár græsser ikke i bygderne før fra oktober og
vinteren igennem, og der er slet ikke fár i by-
erne mere. Blandt de dominerende urter er
Norðagøta
ELSTU RØKTARPLANTUR f FØROYUM
133
V. 3 «2 o ST* <TJ c c '< Miðvágur Haldarsvík Hósvík Syðragota Cjógv Klaksvík Tórshavn Nólsoy Velbastaður Vestmanna(K) E 3 xo o w Funningur Kollafjørður Leirvík Sandavágur Kunoy Oyndafjørður Vestmanna Saksun Viðareiði Nes Leynar
14 14 13 13 13 13 13 13 13 12 12 12 12 11 11 11 10 10 9 9 9 9 8
X X X X XX X X X X X X XX X XX X X X X X X X X
X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X
X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X
X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X
X X X X X X X X X X X XX X X X X X X
X X XX X X X X X X X X X X X X X
X X X X X X X X X X X X X XX X X
X X X X X X X X X X X X XX X X
X X X X X X X X X X X X X
X X X X X X X X
X X X X X X X X X X
X X X X X X X X
X XX X X X XX X
X X X X X X X X X X
X X X X X X
X X X X
X X X X
X X X X
X X X X
X X X
X X X
X

skræpperne by- og butbladet skræppe samt
kvan Angelica archangelica. De er stort set til
stede i alle bygderne. Det er ligeledes iøjne-
faldende, at en anseelig urt som rejnfan
(Tanacetum vulgare) íindes i mere en 2/3 af
alle bygder. Rejnfan angives godt nok at være
"sjælden" i Fosaa (2000) men grunden er, at
undersøgelsen, der ligger til grund for an-
givelser af hyppigheder (Hansen, 1966),
nærmest undgik bymæssig bebyggelse. En
ligeledes "sjælden" art er stor nælde (Urtica
dioica), som findes i næsten halvdelen af
bygderne.
Foruden de nævnte høje urter er der
næsten altid lav ranunkel (Ranunculus
repens), hvid kløver (Trifolium repens), al-