Fróðskaparrit - 01.01.2009, Qupperneq 139

ELSTU RØKTARPLANTUR f FØROYUM
137
Dansk navn Latinsk navn Brug Kilde
Tormentil Potentilla erecta Garvning af fárelæder 1
Bregner Filicopsida Mod nyre- og blæresten 2
Læge-Kokleare Cochlearia officinalis Mod skørbug 3
Tykbladet Ærenpris Veronica beccabunga -
Ene Juniperus communis Rygning af kød 4
Kambregne Blechnum spicant Blodstandsende middel
Skotsk Timian Thymus praecox Blandes i tobak
Padderok Equisetum sp. Køkkenurt (rodknolde)
Grályng Erica cinera Rygning af kød
Følfod Tussilago farfara Sárheling
Skotsk Lostilk Ligusticum scoticum Sovemiddel
Lyse-Siv Juncus effusus Marv brugtes som væge
Bjerg-Ulvefod Diphasiastrum alpinum Farveplante (gul)
Table 2. Indiginous Faroese species and their use according to Faroese literature.
Kilde 1: Peder Claussøn, skrevet 1592, efter Jóhansen (1994)
Kilde 2: Simon Paulli i Flora Danica, 1648, efter Jóhansen (1994)
Kilde 3: Lucas Debes, 1673: Færoæ & Færoa Reserata, efter Jóhansen (1994)
Kilde 4: Jens Christian Svabo (1746-1824), efter Jóhansen (1994)
pá Færøerne hist og her i klipper og spræk-
ker, men er nok mere almindelig i byer og
bygder. Det er sandsynligt, at den ofte er
plantet ind nær bebyggelser, sá den var ved
hánden, nár der var behov for den.
En ganske lang række af hjemmehørende
arter har haft kulturhistorisk betydning for
færingerne i de første árhundreder. Revling
og ene er allerede nævnt, og andre nævnes
herunder i tabel 2. Imidlertid er vi interesse-
rede i at udpege de hjemmehørende arter,
som spiller en rolle i de gamle bymiljøer i
dag, og som har været benyttet af beboerne
tilbage til middelalderen eller tidligere. Der
er en glidende overgang fra den oplagte
kvan, der helt fra vikingetid har været ind-
plantet i bygdernes kvanhaver, og til revling,
ene og tormentil, der blot har været hentet i
omgivelserne, nár der var behov for det. For-
uden de ovenfor nævnte arter, har arterne i
tabel 2 udenfor al tvivl været anvendt langt
tilbage i tiden. Men de indikerer ikke nød-
vendigvis middelalderlig havekultur. De
hjemmehørende arter, som signalerer mid-
delalderlig havekultur, har vi afslutningsvis
anbragt i tabel 4.
Arter ankommet til Fcerøerne
kort efter Landnam
Som nævnt side 131 var de første arter, som
indførtes til Færøerne, havre, by-skræppe og
butbladet skræppe. De tidligste beboere
bragte ogsá andre arter med sig, herunder
stor nælde og muse-vikke (Vicia cracca) (Jo-
hansen 1985)
Skræpper. I de middelalderlige danske kilder
brugtes ordet skræppe om mange af de store
Rumex-arter (Brøndegaard, 1987, om Paulli
(1648). Skræppe dækker ogsá over almin-
delig syre, og "syre og skræpper" har næppe
heller været adskilt fra almindelig rødknæ