Fróðskaparrit - 01.01.2009, Page 140

138
FÆRØERNES ÆLDSTE KULTURPLANTER
Figure 3. Tansy (Tanacetum vulgare) i Oyndafjørður (foto HGC, 2008).
(Rumex acetosella) i middelalderen og tid-
ligere. Der var frø af rødknæ og syre i Tol-
lundmandens mave (ældre jernalder, Dan-
mark) (Brøndegaard, 1987). De danske mid-
delalderkilder er fuld af henvisninger til,
hvordan man kunne udnytte skræpperne til
salat og krydderi, til smertestillende midler,
afkog af planterne mod forstoppelse, mv. Frø
af skræpper og rødknæ har i det øvrige Nor-
den været brugt til at drøje brødkornet og
det har været vanskeligt overhovedet at skille
frøene fra hinanden.
Som nævnt blev skræppearterne by- og
butbladet skræppe indført / indslæbt til Fær-
øerne sá tidligt som 600-700 e.Kr. Vi kan ikke
vide, om by- og butbladet skræppe blev ind-
ført med fortsæt eller blot slap med, da
havre blev indført. By-skræppe blev ogsá ind-
ført til Grønland af nordboerne fra Norge og
Island (Fredskild, 1969). Men det fremgár af
Fredskilds tekst, at han mener, at by-skræppe
og andre, især enárige arter, indslæbtes med
dyr og med hø.
For den danske etnobotaniker Bernt
Løjtnant er der ikke tvivl om, at de to skræp-
per har været udnyttet. Butbladet skræppe
kan spises som salatplante, og roden med.
Den er let bitter, hvilket svinder, nár den