Fróðskaparrit - 01.01.2009, Síða 144

142
FÆRØERNES ÆLDSTE KULTURPLANTER
ekspertviden at bestemme til smáart. I Før-
oysk Flora (Jóhansen, 2000) er arten behand-
let af Hans Øllgaard, som opstiller 35 færøske
smáarter opdelt i 7 sektioner. Section Rude-
ralia bestár af 15 smáarter, som alle er store
mælkebøtter med brede, uplettede blade og
med blomster, som i tværsnit er 45-50 mm.
Som helhed er denne sektions smáarter ind-
førte/indslæbte og knyttet til bebyggede
omráder.
Mælkebøtter har gennem middelalde-
ren været brugt som en skattet læge- og
salatplante (Brøndegaard 1987). Fx betrag-
tede klosterordenen Cistercienserne mælke-
bøtte som deres fineste salatplante (Løjtnant
pers. comm.), og vi má antage, at de med-
bragte mælkebøtter fra Sydfrankrig til Nor-
den i tidlig middelalder.
De store mælkebøtter er meget synlige
pá ubebyggede partier i bygderne, hvor vi
har set dem i 2/3 af de undersøgte steder. Vi
synes, at de hører til blandt de planter, der
indikerer middelalderlig havebrug vel viden-
de, at der ligger et betydeligt element af
usikkerhed i vurderingen.
Almindelig røllike (Achillea millefolium)
omtales af de 4 store middelalderlige danske
kilder (Henrik Harpestreng før 1244, Chri-
stiern Pedersen 1533, Henrich Smid 1546,
Simon Paulli 1648) som en lægeplante med
mange kvaliteter, bl.a. som sárrensende og -
helende. Almindelig røllike er ogsá en værd-
sat teplante. Pá Færøerne har den haft lig-
nende funktioner (Brøndegaard, 1987).
Den findes hist og her pá Færøerne (Fos-
aa, 2000). Vi fandt den i mere end 1/3 af de un-
dersøgte steder, og vi kan let have overset den
andre steder. Det kan ikke udelukkes, at al-
mindelig røllike oprindeligt er indslæbt. Men
da planten uden for diskussion er en gammel
kulturplante, da den er kommet med men-
nesker til Færøerne, og da den nok er hyppigere
i de gamle kulturmiljøer end i det øvrige land-
skab, betragter vi den som en plante, der in-
dikerer middelalderlig havekultur.
Nyse-røllike (Achillea ptarmica) I Danmark
anses den bestemt ikke for en god indikator
for middelalderlig havebrug. Brøndegaard
(1987) citerer Simon Paulli 1648 for at knuste
blade af nyse-røllike "kan komme en til at
nyse", hvilket ogsá afspejles i det danske og
færøske navn (Snúsrølikur).
Nyse-røllike er indført til Færøerne, hvor
den er sjælden (Fosaa, 2000). Vi fandt den i 4
bygder, hvor den i de tre havde en iøjne-
faldende placering. I Sandavágur stár den lige
ved kirken i pæne bestande, i Oyndarfjørður
ogsá tæt pá kirken, og i Kvivík stár den lige
ved vikingeudgravningen, der ligger overfor
kirken. Vi vover at betragte den som et lev-
ende fortidsminde.
Vorterod (Ranunculus ficaria) har flere
medicinske anvendelser (Simon Paulli, 1648,
efter Brøndegaard,1987). Pá Gotland har
man arkæologiske vidnesbyrd om, at vorte-
rods stivelsesholdige rodknolde brugtes til
føde i midten af bronzealderen. Nár rodknol-
dene ristes, sprækker de, vanddamp hvæser
ud, og rodknolden springer et stykke væk.
Engelmark og Viklund (1988) kalder rod-
knoldene for "forhistoriske popkorn". Bernt
Løjtnant (in litt.) nævner, at planten er svagt
giftig, sá det har nok kun været en spise-
plante, nár nøden var stor. Máske er det
mere sandsynligt, at denne smukke forárs-
plante er indført som prydplante.
Vorterod findes pá Færøerne stort set