Ný saga - 01.01.2001, Qupperneq 95

Finnur Magnússon og endurreisn alþingis
mere Betragtning, og at, i al Fald, den
endelige Kongelige Bestemmelse om Jslands
fremtidige Repræsentationsmaade ved raad-
givende Stænder allernaadigst maatte stilles i
Bero indtil et halvt eller heelt Aar efter at
den sidst forevigede Konges Dödsfald og
Deres Maiestæts Thronbestigelse ere blevne
det Jslandske Folk bekjendte, hvilket neppe
vil ventes at kunne skee förend i tilstundede
April eller Mai Maaneder.
For min egen Person tillader jeg mig i denne
Henseende allerunderdanigst at bemærke:
Blandt de ved Rescriptet af 23de Marts
1832 indkaldte oplyste Mænd som skulde af-
give udförlig Betænkning om Provindsial-
stænders Jndförelse i Danmark, varegreve E.
C. L. Moltke (nu Deres Maiestæts overor-
dentlige Gesandt og befuldmægtiget Minister
ved det Svenske Hof) som forhen i en Række
af Aar havde været Stiftamtmand over Jsland
samt Amtmand for dets Sönderamt; og jeg
Undertegnede de eneste, som af autoptisk
Erfaring kiendte Jsland og dets Jndvaanere.
Vi nærede begge den fuldkommen overeens-
stemmende Overbevisning: at Jslands klima-
tiske og isolerede Beliggenhed, dets physiske
og lokale Beskaffenhed, Jndbyggernes Sprog,
Sæder, Communale og andre Jndretninger,
deres daglige Levemaade, Næringsveje, Nær-
ingsmidler o. s. v. vare saa aldeles forskjellige
fra det egentlige Danmarks og dets Jnd-
byggeres samt for disse saa lidet bekjendte, at
Jslands Henlæggelse til en Dansk Stænder-
forsamling neppe vilde være passende eller
önskelig for nogen af Parterne, hvorimod de
forriuftigste og erfarneste af Jslands Jnd-
vaanere, udnævnte efter et hensigtsmæssigt
Valgsystem, best kunde raadslaae og frem-
stille deres Meninger om deres egne offent-
lige Anliggender. Vi ansaae det saaledes for
vor absolute Pligt at tilkjendegive höieste
Vedkommende denne vor fælles Mening,
hvilket vi under vore Navnes Underskrift
ogsaa gjorde, samt indstillede allerunder-
danigst: at Jsland maatte erholde sin særegne
raadgivende Stænderforsamling. Grev Molt-
ke overleverde Jndstillingen paa vore fælles
Vegne til höiste Vedkommende, men den
blev ikke billiget eller taget i videre Betragtn-
ing, hvorimod det (saavidt jeg erindrer)
udtrykkelig blev betydet de oplyste Mænds
Forsamling: at ingen Forandring af Anordn-
ingsudkastets lte §, med Hensyn til Jslands
Repræsentationsmaade, maatte der bringes i
Forslag eller tages under Overveielse.
Som allernaadigst udnævnt Medlem for Js-
land i de danske Ostifters Provinsialstænders
Forsamling i Roeskilde fra dens Sessioners
Begyndelse af, har jeg troet at finde den Men-
ing bekræftet ved Erfaringen: at ingen af For-
samlingens egentlige Deputerede, - med
Undtagelse af de övrige for Jsland udnævnte,
Stiftamtmænderne Krieger og Hoppe, samt
en Jslandsk Kjöbmand som er Deputeret for
Kjöbenhavn, men hvis Jnteresse dog maa
ligge i etslags naturlig Strid med Jslands
fleste Jndvaaneres, - kunde have noget rigtig
tydeligt Begreb om de Jslandske Indretninger
eller Forholde, mest fordi de selv aldrig
havde været i Landet.
Hvor ufuldkommen ellers Jslands, i For-
hold til Kjöbenhavns, og det övrige Dan-
rnarks, Repræsentationsmaade i Roeskildes
provindsiale Stænderforsamling nu er; naar
Folkemængden tages i Betragtning, indseer
Deres Maiestæts Visdom saa let, at ingen
Udvikling deraf fra niin Side behöves. Jkke
desmindre vilde Jsland i Fremtiden, - paa
Grund af de lokale Forholde, som möde dets
der bosatte Deputerede til hele Aars Ophold
i Kjöbenhavn eller paa de dertil og derfra
nödvendige Söreiser, - neppe kunne taale at
93