Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.12.1944, Qupperneq 33

Tímarit Máls og menningar - 01.12.1944, Qupperneq 33
TÍMARIT MÁLS OG MENNINCAR 207 formi samþykkta frá smásölum, sem grátbiðja framleiöendur og yfirvöld að forSa sér frá því aS þurfa aS höndla óþverra undir matarnafni. Tökum eggin. Til aS varpa ljósi á, hverjar kröfur eru gerSar um eggjaverzlun erlendis, skal ég greina dæmi. Danir hafa um alllangt skeiS framleitt egg handa Bretum. Komi fúlt egg á borS á ensku heimili er þaS talin sjálfsögS reglusemi og nokkurskonar þjóSfélags- leg skylda aS skila því aftur til smásalans, en hann lætur óSar gott egg í staöinn eöa endurgreiöir verSiÖ. En sagan er ekki öll. Smá- salanum ber skylda til aS kæra fyrir heildsalanum, sem síöan gerir danska útflytjandanum viövart. EggiS er síöan af vörumerki þess rakiS til upphafsstaSar síns, eggjabús þess í Danmörku, sem hefur selt þaS. SíSan setur danska útflytjendasambandiö eggjabóndanum strangar skriftir, getur jafnvel bannaS honum aö selja egg um lengri eSa skemmri tíma, allt eftir stærS sakarinnar. Sama máli gegnir um aöra matvöru í siöuöum löndum: menn eru látnir hitta sjálfa sig fyrir, ef þeir hafa á boSstólum skemmdan mat. Hér þykir sjálfsagt aö selja mönnum skemmdan mat, eins og t. d. fúlegg, og talin móSgun ef undan því er kvartaÖ. Jafnvel á frægu sjúkrahúsi íslenzku, þar sem ég var gestur í sumar, kvörtuðu sjúk- lingar, sem áttu aö lifa á eggjafæSi, yfir því aö þeir fengju þar fúlegg og hálfsúra mjólk — aö ógleymdu makaríninu. ASspurSir, hversvegna þeir kvörtuöu ekki viS yfirvöld sjúkrahússins, svöruöu þeir meö því venjulega íslenzka svari, aö þeir óttuöust þaö yröi tekiS illa upp. Þessi ótti viö aS kvarta eru leifar frá því íslendingar voru betlarar, sem máttu þakka fyrir hvaö sem aö þeim var rétt. A mínu heimili voru í sumar keypt egg, sem reyndust fúlegg, en ekki var viS þaö komandi aS kaupmaÖurinn vildi endurgreiöa þau. Þeir sem kaupa óþverrann verSa aö sitja uppi meö hann. Hvergi aöhald. Allri gagnrýni tekiö sem fjandskap: íslendingar þola ekki gagnrýni, þaS er eitt af þjóöerniseinkennum okkar. Sá maöur reiöist ævinlega gagnrýni, sem veit meS sjálfum sér aS hann hefur staSiö sig illa. Lúsugur maSur reiöist ef honum er sagt hann sé lúsugur, sóSi, ef honum er sagt hann sé skítugur og rifinn, klaufi, ef honum er sagt hann kunni ekki verk sitt, subbu, ef kvartaö er yfir því aS kartöfl- urnar hjá henni séu vatnsósa, leirskáld, ef hann er krítiséraöur.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.