Milli mála - 01.06.2014, Blaðsíða 64

GÍSLI MAGNÚSSON

Milli mála 6/2014

68
den litterære og den analytiske filosofis diskurs. Analysen af Perl-
manns fortielser har til formål: a) kort at granske nærværets betydning
for Bieris valg af den litterære udtryksform; b) at inddrage den filo-
sofiske æstetik som ramme for nærværets idéhistorie; og c) tematisk
at vise, hvordan nærværet bliver beskrevet i romanen.5

Filosoffen og forfatteren
At der er tale om en tidligere universitetslektor og filosof, der debu-
terer som romanforfatter er ikke uvæsentligt for vurderingen af
hans litterære produktion. Peter Bieri er eksponent for den såkaldte
analytiske sprogfilosofi. Den analytiske filosofi var den domineren-
de strømning i den angelsaksiske verden i det 20. århundrede, men
vandt med tiden også stor udbredelse i Europa. En vigtig del af
denne skoles arbejde bestod i begrebsanalyser, analyser af hver-
dagssproget og en metafysikfjendtlig afsløring af såkaldte filosofi-
ske skinproblemer. Peter Bieri forholder sig imidlertid ikke ukritisk
til denne filosofiske skole. Samme år som han forlod universitets-
verdenen, skrev han en artikel med titlen Was bleibt von der analy-
tischen Philosophie?, hvor han gør op med denne retnings tendens til
formale argumenter, der fik filosofien til at minde om skak eller
hobbymatematik.6 Ifølge Bieri kan man her finde årsagen til, at
mange studerende, der påbegyndte deres studier ud fra et ønske om
en mere omfattende verdensforståelse, blev skræmt bort: ikke fordi
de ikke forstod det formale, men fordi de ikke kunne forbinde det
med deres oprindelige eksistentielt betonede motivation. Den logi-
ske empirismes metafysikforbud betegner Bieri som hørende forti-
den tid og mener ikke, at filosoffer bør tabuisere metafysiske emner
som liv, død og kærlighed.7 I hans eget filosofiske værk kommer

5 Der er tale om følgende overskrifter: ”Nærværspsykologi”, ”Det klichéfyldte versus det nær-
værsfremmende sprog” og ”Nærvær i lyset af det naturskønne og det kunstskønne”.
6 Peter Bieri, „Was bleibt von der analytischen Philosophie?“, Deutsche Zeitschrift für Philosophie,
55(3)/2007, pp. 333–344.
7 „Auch die Gegnerschaft zur Metaphysik ergibt kein Abgrenzungskriterium für die analytische
Philosophie. Und das ist gut so, denn es bedeutet, dass die analytischen Philosophen aufge-
hört haben, sich als Wächter über bestimmte thematische Tabus zu verstehen. Am Anfang –
in Wien, Chicago und Oxford – galt es als unfein, sich die Hände mit klebrigen existenzia-
listischen Themen wie Tod, Schuld und Sinn des Lebens schmutzig zu machen. Natürlich
gab es nie einen vernünftigen Grund, warum man darüber nicht sinnvolle Dinge sollte sagen