Milli mála - 01.06.2014, Síða 66

GÍSLI MAGNÚSSON

Milli mála 6/2014

70
Nærværsbegrebet i lyset af filosofisk æstetik
Nærværsbegrebet i Perlmanns fortielser står ikke primært i gæld til den
analytiske filosofi, men snarere til den filosofiske æstetik. Den filo-
sofiske æstetik og fænomenologi repræsenterer et andet idéhistorisk
spor end den meget sprogfilosofisk orienterede drejning, som filo-
sofien tog med Saussure, Wittgenstein og den angelsaksiske analyti-
ske filosofi. Ingen har som idéhistorikeren Dorthe Jørgensen været
optaget af at trække idehistoriske linjer tilbage til den filosofiske
æstetiks tradition. De navne, Jørgensen primært fremdrager, er Ale-
xander Gottlieb Baumgarten, Immanuel Kant, Walter Benjamin,
Martin Heidegger og aktuelle æstetikteoretikere som Richard
Shusterman og Hans Ulrich Gumbrecht. Det, som i Merciers ro-
man er ’nærvær’, bliver i den filosofiske æstetiks historie kaldt aisthe-
sis eller sensitiv erkendelse (Baumgarten), interesseløst velbehag (Kant), hø-
jere erfaring (Benjamin) og aletheia14 (Heidegger). I den nutidige so-
maæstetik15 anvendes netop begrebet nærvær (Shusterman og
Gumbrecht).16 Literaturteoretikeren Hans Ulrich Gumbrecht giver
begrebet ’nærvær’ en central placering i bogen Production of Presence
fra 2004.17 Ifølge Gumbrecht er den moderne vestlige kultur præget
af en overvægt af ’fortolkning’ (interpretation) og ’betydning’ (mea-
ning) på bekostning af ’nærvær’ (presence).18 Hos Gumbrecht indebæ-

13 Pascal Mercier, Lea, München: Carl Hanser Verlag, 2004. Dansk oversættelse: Pascal Mer-
cier, Lea, København: Tiderne Skifter, 2009.
14 Det græske ord ’aletheia’ (ἀλήθεια) bliver ofte oversat til ’sandhed’, men Heidegger fortolker
ordet som ’uskjulthed’ (ty. Unverborgenheit). Dorthe Jørgensen forklarer begrebet således:
”Takket være sandheden forstået som aletheiabegivenhed erfarer vi, hvad tingene betyder for
os, i stedet for kun at se dem som genstande med bestemte egenskaber. Dermed bliver vi
opmærksomme på den verden, som de og vi er en del af, og derigennem nærmer vi os vor
fælles forudsætning i form af den væren, uden hvilken der hverken ville være gestandsværen
eller tilstedeværen.” Dorthe Jørgensen, Den skønne tænkning – veje til erfaringsmetafysik – religions-
filosofisk udmøntet, Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2014, p. 290.
15 Somaæstetik (eng. somaesthetics) forener æstetik med en bevidst kultivering af kroppen. Ifølge
Shusterman har vestlig filosofi generelt negligeret kroppen.
16 Se kapitlet ”Nærvær og somaæstetik” i: Jørgensen, Den skønne tænkning, pp. 379–94.
17 Hans Ulrich Gumbrecht, Production of Meaning – What Meaning Cannot Convey, Stanford Uni-
versity Press: Stanford (CA), 2004.
18 Gumbrecht sætter sit nærværsbegreb i sammenhæng med Heideggers værensbegreb: “Ho-
wever provisional my attempt at unfolding the complexities of Heidegger’s concept of
‘Being’ may remain, there cannot be any doubt that this concept is very close to the concept
of ‘presence’.” Gumbrecht, Production of Meaning, p. 77.