Milli mála - 01.06.2014, Side 67

NÆRVÆR OG FILOSOFISK ÆSTETIK I PASCAL MERCIERS ROMAN PERLMANNS SCHWEIGEN

Milli mála 6/2014

71
rer nærværet ikke et tidsligt, men et rumligt forhold til verden og
dens objekter.19 Selvom Gumbrecht mener, at fortolkningsovervæg-
ten er et generelt problem, rammer den – ifølge ham – især huma-
nistiske videnskabsfolk.20 Gumbrecht fremhæver i stedet middelal-
derens nærværskultur, hvor man – med kroppen som primær subjek-
tiv reference – opfattede sig som en del af kosmos. Ifølge
Gumbrecht kan æstetiske oplevelser – qua deres karakter af ’foku-
seret intensitet’ (focused intensity) – tilvejebringe øjeblikke af nærvær
(epifanier).21
Selv benytter Dorthe Jørgensen forskellige termer, der er be-
slægtede med nærværserfaringen: skønhedserfaring,22metafysisk erfaring
og guddommelighedserfaring. Jørgensen anvender ordet ’guddommelig-
hed’ i sekulariseret forstand. Hun mener med andre ord, at moder-
ne mennesker, der forkaster en kristen eller anden religiøs fortolk-
ningsramme, udmærket kan have transcendenserfaringer. Guddomme-
lighedserfaringen er således ikke nødvendigvis en religiøs erfaring. I
hendes udlægning er guddommelighed en ”før-gudelig sfære af eks-
tra-menneskelighed” og som sådan et overhistorisk fænomen, ”som
hverken religionen eller filosofien har fortrinsret til at fortolke, men
som har været genstand for en række historiske fortolkninger.”23
Platon opfatter f.eks. guddommelighedserfaringen som en metafy-
sisk erfaring af det skønnes idé. I middelalderen blev guddomme-
lighedserfaringen tolket som en religiøs erfaring af ”den transcen-
dente Guds nærvær”.24 I moderne tid har man – ifølge Jørgensen –

19 Gumbrecht, Production of Meaning, p. xiii.
20 Selvom Gumbrecht ikke mener, at man af den grund skal ophøre med at fortolke (her bør
der være tale om en vekslen mellem nærvær og betydning), er det evident, at man kan opfatte
lingvisten Philip Perlmann i Pascal Merciers roman som et særdeles tydeligt eksempel på for-
tolkningens overvægt og den heraf følgende søgen efter nærvær.
21 Dorthe Jørgensen kritiserer Gumbrecht for en ”udifferentieret omgang med epifani-be-
grebet”, fordi han ikke skelner mellem æstetiske oplevelser og æstetiske erfaringer. Oplevel-
ser er hos Jørgensen flygtige, mens erfaringen implicerer refleksion. Se Jørgensen, Den skønne
tænkning, p. 393.
22 Hovedpersonen i Perlmanns Schweigen tolker i vid udstrækning sine nærværserfaringer som
skønhedserfaringer.
23 Dorthe Jørgensen, Aglaias dans. På vej mod en æstetisk tænkning. Århus: Aarhus Universitetsfor-
lag, 2008, p. 96.
24 Ibid.