Milli mála - 01.06.2014, Side 76

GÍSLI MAGNÚSSON

Milli mála 6/2014

80
specifikt centreret omkring kropsbevidsthed.42 Shusterman sam-
mentænker analytisk filosofi, pragmatisme, kontinental filosofi og
østlige meditationsformer,43 og ifølge Shusterman har den vestlige
tænkning ikke i tilstrækkelig grad taget højde for kroppens betyd-
ning.44 I lyset af somaæstetikken går Perlmann fra en tilstand, hvor
han ved hjælp af indre overvindelse og medicin forsøger at kontrol-
lere kroppen (krop-sind-dualismen), til en ”intelligent disciplineret
praksis rettet mod somatisk selv-udvikling”, dvs. hans langsom-
hedstræning.45 Fordi følelser er forbundet med ’somatiske fornem-
melser’ (somatic sensations), kan de også bringes under somaæstetisk
kontrol. Shusterman nævner som eksempel, at man kan gøre ånde-
drættet dybere og langsommere, og Perlmanns langsomshedstræ-
ning (f.eks. at lytte et halvt minut til standurets tikken) kan opfattes
som en lignende somaæstetisk teknik.46 Perlmann formår altså først
at arbejde med sine negative psykiske mønstre, da han opgiver sine
verbale problemløsningsteknikker til fordel for den somaæstetiske
langsomhedstræning.

Det klichéfyldte versus det
nærværsfremmende sprog
Forholdet mellem sprog og nærvær er genstand for omfattende re-
fleksioner i romanen, hvilket uden tvivl hænger sammen med, at
den handler om en lingvist og er skrevet af en sprogfilosof. Disse
sprogrefleksioner er til stede fra romanens begyndelse. Før Perl-

42 Shusterman skelner mellem ‘kroppen’ som fysisk organisme og ‘soma’, der indbefatter den
levende, følende og bevidste krop. Kulturkritisk mener Shusterman, at samtidens fokus på
kroppen bliver dikteret af profitorienterede firmaers idealer: ”Social theorists and feminist
critics have convincingly exposed have dominant forms in which our culture heightens body
awareness serve largely to maximize corporate profits (for the massive cosmetics, dieting,
fashion, and other “body-look” industries).” Shusterman, Body Consciousness, p. 6.
43 Shusterman fremhæver den østasiatiske filosofis inddragelse af den kropslige dimensions be-
tydning for selvindsigt og selvkultivering (Body Consciousness, p. 17). Selv underkastede han sig
– i forbindelse med et etårigt ophold på Hiroshima Universitet – en intensiv zentræning hos
zenmesteren Roshi Inoue Kido. Se Shusterman, Body Consciousness, p. xiii. Vestlige eksempler
på somaæstetik (krop-sind-integration) er Feldenkrais og Alexander-teknik. Ibid., p. 17.
44 Somaæstetikken bliver især udfoldet i Richard Shustermans bog Body Consciousness: A Philo-
sophy of Mindfulness and Somaesthetics, Cambridge University Press, New York, 2008.
45 Shusterman, Body Consciousness, p. 29. Citeret fra: Jørgensen, Den skønne tænkning, p. 380.
46 Shusterman, Body Consciousness, p. 122.