Milli mála - 01.06.2014, Síða 78

GÍSLI MAGNÚSSON

Milli mála 6/2014

82
er rasende over alt det sprogskrot, ”han for sent havde opdaget i sig
selv”.50
Men sproget er ikke blot ”an enemy of imagination”.51 I næste af-
snit følger optegnelser, der peger på forholdet mellem sprog og
nærvær (og fantasi). Af optegnelsernes indhold fremgår det tydeligt,
at Perlmann ikke længere lader til at være interesseret i at overholde
spillereglerne for den videnskabelige diskurs, hvor man – som han
selv tidligere udtrykte det – ”søgte efter lovmæssigheder, efter for-
klaringer, systematiseringer og teorier”. Han er optaget af det ikke-
dissekerende, nærværsfastholdende og nærværsskabende sprog.
Det paradoksale i hans tankerække er imidlertid, at fastholdel-
sen af nærværet gennem sproget kommer til at stå i modsætning til
det sande nærværs flygtighed, idet man for at opleve det er nødt til
at hengive sig uforbeholdent til dets inhærente flygtighed. Hans op-
tegnelser ender da også med en overskridelse af den videnskabelige
diskurs til fordel for en helt anden diskurs: digtningens. Forsøget på
at vise, hvori en sproglig fastholdelse af nærværet består, munder
ud i en parataktisk, nærmest impressionistisk opremsning af mulige
privilegerede øjeblikke.52
At der er tale om et brud med den videnskabelige diskurs un-
derstreges senere af, at Perlmann – efter at have opgivet sine plagi-
at- og mordplaner – på en enkelt nat skriver sit konferencebidrag på
baggrund af nævnte optegnelser. Omtåget af piller, kaffe og alko-
hol skriver han sig ind i en rus, der dog må vige for en grel nøg-
ternhed, da han næste dag skal læse foredraget op for sine fagkolle-

50 ”Linguistic waste havde han kaldt alt det, der på den måde var ødelæggende for erfaringen og
fratog én muligheden for at give sig i kast med noget nyt og spændende.” Mercier, Perlmanns
fortielser, p. 152. ”Linguistic waste hatte er alles genannt, was auf diese Weise das Erleben
verstellte und einem die Möglichkeit raubte, sich auf Neues, Überraschendes einzulassen.“
Mercier, Perlmanns Schweigen, p. 187.
51 Mercier, Perlmanns fortielser, p. 154.
52 ”Det sande nærvær […] opstod ved at man var rede til uforbeholdent at hengive sig til ople-
velsens flygtighed. Og så fulgte der, fremhævet ved en indrykning, to linjer på tysk, som
overraskede ham dybt: Nærvær: en duft, et lys, et smil: en lettelse, en vellykket sætning, flimren under
oliventræet.” Mercier, Perlmanns fortielser, p. 159. ”Die wirkliche Gegenwart, habe er notiert,
entstünde durch die Bereitschaft, sich rückhaltlos der Flüchtigkeit des Erlebens zu überlas-
sen. Und dann kamen, durch Einrücken hervorgehoben, zwei deutsche Zeilen, die ihn er-
neut vollständig überraschten: Gegenwart: ein Parfum, ein Licht, ein Lächeln; eine Erleichterung, ein
gelungener Satz, ein Flirren unter Oliven.“ Mercier, Perlmanns Schweigen, p. 195.