Milli mála - 01.06.2014, Síða 79
NÆRVÆR OG FILOSOFISK ÆSTETIK I PASCAL MERCIERS ROMAN PERLMANNS SCHWEIGEN
Milli mála 6/2014
83
ger. Han kan næsten ikke få sig selv til at læse teksten op og døber
den i tankerne: Der Kitschtext. Det afgørende her er imidlertid, at det
ikke (kun) er hans omtågethed, der er skyld i den kitschede tekst,
men at de tidligere optegnelser allerede udgjorde et forsøg på at
genvinde nærværet ved at bryde med den videnskabelige diskurs’
krav om stringens. Teksten bryder ganske vist med den videnskabe-
lige diskurs, men den etablerer sig ikke i en ny diskurs (fx digtnin-
gens), dvs. Perlmann forbliver i rollen som videnskabsmand, mens
han tentativt og famlende forsøger at nærme sig en nærværsoriente-
ret omgang med sproget.
Set fra den filosofiske æstetiks perspektiv ligger Perlmanns
problem imidlertid ikke i dikotomien mellem nærværsløs sprogvi-
denskabelig faglighed og nærværende digtning. I Perlmanns tilfælde
er videnskabsopfattelsen reduceret til at være ensidig analytisk
tænkning. Havde Perlmann formået at tænke æstetisk, dvs. udvidet
(Kant) og skønt (Baumgarten), inden for sin fagligheds rammer, ville
der have været tale om en tredje mulighed: en intellektuel arbejds-
måde, der var beslægtet med den kunstneriske, fordi den var kreativ
og ”sandhedssøgende i bred forstand”.53
Nærvær i lyset af det naturskønne
og det kunstskønne
I Perlmanns fortielser er nærværet en oplevelseskvalitet, der sættes i
forbindelse med lys og natur, og det fremgår af Perlmanns egne re-
fleksioner, at det er her årsagen til, at han lod sig overtale til at lede
konferencen, skal findes: ”Det hele var lysets skyld, det vidunderlige
lys der fik havoverfladen bag kabinerne til at tage sig ud som hvid-
guld. Det var netop dette lys Agnes havde villet indfange, og det var
derfor at han var endt med at give efter for Carlo Angelinis54 insi-
steren.”55 Agnes er Perlmanns afdøde kone, som var fotograf og
følgelig et Augenmensch, og sammen med hende havde han planlagt
denne efterårsrejse til Italien. Det havde været meningen, at hun
53 Jørgensen, Aglaias dans, p. 168.
54 Angelini er en tidligere undervisningsassistent, der nu arbejder for Olivetti og overtaler ham
til at arrangere konferencen.
55 Ibid., p. 9f.