Milli mála - 01.06.2014, Qupperneq 85
NÆRVÆR OG FILOSOFISK ÆSTETIK I PASCAL MERCIERS ROMAN PERLMANNS SCHWEIGEN
Milli mála 6/2014
89
syntes at løbe planløst og fik noget ubeslutsomt, nærmest tilfældigt
over sig.”75). Paradokset er naturligvis, at den dionysiske rus, Perl-
mann længes efter, er uforenelig med den selvhævdelsestrang, Mil-
lars person vækker i ham. Det kunstskønne er med andre ord kilde
til nærvær og æstetisk erfaring, men er i Perlmanns tilfælde sårbart
over for psykens destruktive mekanismer.
Afsluttende udblik
Da Peter Bieri i 1995 gjorde ’nærvær’ (Gegenwart) til det centrale
emne i sin debutroman, knyttede han an til den filosofiske æstetiks
traditionslinje, men bestemt også til strømninger i nutiden.76 Nær-
været er med andre ord i høj grad en del af tidsånden. Det er dog
værd at hæfte sig ved, at den erfarne filosof Peter Bieri netop ikke
præsenterer læseren for selvhjælp i litterær iklædning, men i kraft af
det filosofiske perspektiv viser, hvordan nærværet rækker ind i em-
ner som identitet, psykologi, sprogfilosofi, naturerfaring, kunst og
musik. Den filosofiske æstetik er således inhærent til stede i roma-
nen, men ved at drage paralleller til nutidige tænkere som Dorthe
Jørgensen, Gumbrecht og Shusterman, der alle eksplicit beskæftiger
sig med filosofisk æstetik, er det mit håb, at dens konturer træder
tydeligere frem.
Afslutningsvis skal det nævnes, at Peter Bieri – når han beskri-
ver nærværslængslen som en virkelighedslængsel – bliver del af en
større litterær strømning, der på forskellig vis genindfører den eksi-
stentielle dimension efter årtier med postmoderne erkendelsesskep-
sis.77 Hvor forskellige forfattere som Peter Bieri og Karl-Ove
Knausgård end er, så er de fælles om en nærværsorienteret bestræ-
belse på at bygge bro mellem litteratur og virkelighed.
75 Mercier, Perlmanns fortielser, p. 446.
76 F.eks. har Eckhart Tolle og Jon Kabat-Zinns bøger om nærvær og mindfulness solgt i million-
oplag. Se Jon Kabat-Zinn, Coming to Our Senses. Healing Ourselves and the World Through Mindful-
ness. Piatkus: London 2010. (Opr. 2005); Eckhart Tolle, The Power of Now. A Guide to Spiritual
Enlightenment, Vancouver: Namaste Publishing, 1997 (herefter: Novato, CA: New World
Library, 1999).
77 Se Jørgensen, Aglaias dans, p. 19.