Milli mála - 01.06.2014, Page 88
Milli mála 6/2014 93
ANNEMETTE HEJLSTED
ISLANDS UNIVERSITET
Melodramatisk modernisme
– en læsning af Dorrit Willumsens roman Marie. En
roman om Madame Tussauds liv
Indledning
Marie Tussaud ser ud over salen. Hendes blik er opmærksomt og meget
klart, som om hun ser en sammenhæng i sine billeder. Hun er en værtinde,
der mønstrer sine gæster, selvsikker i sit sorte silkeskrud.1
ådan ser hovedpersonen Marie sig selv på sit livs højdepunkt i
den roman om Madame Tussauds liv, der gav den danske for-
fatter Dorrit Willumsen hendes folkelige gennembrud. For roma-
nen, der anses for at udgøre en drejning i forfatterskabet bort fra
den høje litterære modernisme, som prægede det forudgående pro-
samodernistiske forfatterskab, modtog Dorrit Willumsen i 1983
Kritikerprisen og i 1984 boghandlernes pris De Gyldne Laurbær.
Romanens receptionshistorie er i betragtning af dens populari-
tet ganske kort. Bortset fra de overvejende positive anmeldelser og
enkelte litteraturhistoriske behandlinger omfatter den kun to egent-
lige analyser: Maria Davidsens i artiklen ”Frihed uden ansigt” i an-
tologien Prosa fra 80’erne til 90’erne (1994) og Anne Birgitte Rønnings
i hendes doktorafhandling Historiens diskurser. Historiske romaner mel-
lom fiksjon og historieskrivning (1996).2
1 Dorrit Willumsen, Marie. En roman om Madame Tussauds liv, København: Gyldendal, 1983, p.
235.
2 Maria Davidsen, ”Frihed uden ansigt – om Dorrit Willumsens Marie 1983”, Prosa fra 80’erne
til 90’erne, red. Anne Marie Mai, København: Borgen, 1994, pp. 116–127; Anne Birgitte Røn-
ning, Historiens diskurser. Historiske romaner mellom fiksjon og historieskriving, Oslo: Universitets-
forlaget, 1996.
S