Milli mála - 01.06.2014, Síða 89
ANNEMETTE HEJLSTED
Milli mála 6/2014
94
Såvel anmeldelserne som de litteraturhistoriske behandlinger af
romanen fokuserer på Marie som en roman om en datidig kvinde
fremstillet med en moderne kvindebevidsthed og som historisk
roman. I de to større behandlinger af romanen fokuseres der bre-
dere og især på tematiseringen af den kunstneriske skabelse og livs-
fortolkningen.
Nærværende behandling lægger sig i forlængelse af receptions-
historiens korte tradition for at se Marie som en historisk roman.
Men synsvinklen er delvis en anden. Jeg vil igennem en afsøgning
af romanens litterære strategier indkredse et svar på spørgsmålet
om, hvorfor Marie både besidder en bred folkelig appel og udgør en
udfordring for litterater. Med andre ord undersøger jeg, hvilke af
romanens egenskaber, der giver den stor popularitet hos læserne og
får litteraturforskere til at gøre den til genstand for en videnskabelig
granskning, der ellers er forbeholdt kanoniserede værker. Forud for
selve undersøgelsen af Dorrit Willumsens Marie vil jeg præsentere
romanen.
Marie. En roman om Madame Tussauds liv
Marie handler som sagt om Madame Tussaud (1761–1850), kvinden
der skabte det vokskabinet i London, der senere skulle vokse til et
imperium i glamour og gys. På de første sider i romanen møder læ-
seren den femårige Marie, der sammen med sin enlige mor forlader
hjemmet i Bern for at flytte ind hos sin onkel, Curtius i Paris. Af
ham lærer hun at tegne og modellere. Hun bliver først hans hjælper,
senere den kreative drivkraft bag forretningen ”Curtius’ vokskabi-
net”. Hos Curtius møder hun tidens berømte mænd, først Voltaire
senere Robespierre, Marat og David etc. I en periode på otte år op-
holder hun sig ved hoffet, hvor hun i egenskab af tegnelærer for
kongens søster Elisabeth stifter bekendtskab med Ludvig XVI og
Marie Antoinette, som hun fatter stor sympati for. Under revoluti-
onen, hvor hun tager dødsmasker af dens ofre, oplever hun ikke
blot det folkelige oprør, fængslingerne og henrettelserne som til-
skuer. Hun ser selv fængslet inde fra og mærker frygten for døden i
guillotinen, men den magtfulde bejler maleren David hjælper hende
ud igen.