Milli mála - 01.06.2014, Qupperneq 97

ANNEMETTE HEJLSTED

Milli mála 6/2014

102
verserer om fremtidsdrømme, det kongelige bryllup og Curtius’
vokskabinet.

Den modernistiske tekstorganisering
Den modernistiske tekstorganisering træder klart frem i romanens
fortællerforhold og plotkonstruktion. Marie er hovedsagelig fortalt i
tredjeperson dog med enkelte indslag af førstepersonsfortælling,
hvis frekvens stiger i romanens sidste tredjedel. Synsvinklen ligger
med få undtagelser hos Marie. Der er medsyn, således at læseren ik-
ke får adgang til større viden end den, Marie besidder i den aktuelle
situation. Anne Birgitte Rønning beskriver dette således:

Uansett om det fortelles i første eller tredjeperson, er det det som er innen
rekkevidde for hennes syns- og hørelsesinntrykk, som fortelles. Når hun
er i Versailles får vi vite lite om forholdene i Paris utover det Marie opple-
ver ved sine besøk hjem, og tilsvarende får ikke leseren vite noe mer om
kongefamiliens skjebne etter at Marie har forlatt Versailles, enn det Marie
selv bliver fortalt.25
Denne fortællemåde bryder med den, der hersker i den klassiske hi-
storiske roman, hvor der typisk er tale om en olympisk fortæller.
For forholdet mellem hovedpersonen og historien har dette afgø-
rende konsekvenser. Hvor den klassiske historiske roman qua sine
fortællerforhold fremstiller historien som et bagtæppe for den litte-
rære figurs liv, bliver historien i Marie snarere et produkt af hoved-
personens oplevelser og bearbejdninger af dem.26
Anskues fortællemåden i Marie i lyset af en modernistisk poe-
tik, synes romanen næsten at være skrevet på dens maksimer. For
modernisterne er det fordringen, at romanen skal ligne livet, som
det opleves. Virginia Woolf skriver i ”Modern Fiction” (1919): ”Liv
er ikke en række symmetrisk opstillede vognlamper; liv er et lysende
klart halo, et halvgennemsigtigt hylster, der omgiver os fra bevidst-
hedens begyndelse til dens slutning”.27 Opgaven for den moderne

25 Rønning, Historiens diskurser, p. 145.
26 Denne pointe skylder jeg Anne Birgitte Rønning, der i sin afhandling gør indgående rede for
fortællerforholdene i Marie; Rønning, Historiens diskurser, p. 140.
27 Virginia Woolf, “Modern Fiction”, 20th Century Literary Criticism, Ed. D. Lodge, London:
Longman, 1972 [1919/1925], pp. 86–91, her p. 88.