Milli mála - 01.06.2014, Qupperneq 98
MELODRAMATISK MODERNISME
Milli mála 6/2014
103
roman er ifølge Woolfs program, ”at gestalte oplevelsen – den fø-
lelse, som de myriader af trivielle, fantastiske, flygtige eller skarpe
indtryk, som psyken konstant bombarderes af og som skaber hver-
dagslivet, afstedkommer”.28 Den mimetiske fordring, som Woolf
artikulerer i sin poetik, adskiller sig fundamentalt fra realismens og
naturalismens ditto, fordi der for hende ikke eksisterer en ydre og
objektiv fælles virkelighed. Hos hende eksisterer der alene ”subjek-
tive oplevelser af livets proces”, og den moderne fiktion skal være
”en fremstilling af livet, som det opleves indefra som en bevidst-
hedsstrøm”.29
Selv om der i Willumsens roman ikke er tale om en bevidst-
hedsstrøm, synes Woolfs karakteristik af den modernistiske roman i
høj grad dækkende for Marie. Det er hovedpersonens indtryk, ople-
velsesmåder og bearbejdningsformer, der udgør romanen. Der er
ikke blot tale om, at romanen gestalter hendes verden og synsvinkel
på den, den gør det på en måde, der er rodfæstet i hendes erfaringer
som kunstner og kvinde. Hun perciperer sin verden som kunstner
og kvinde og bearbejder den ud fra sin unikke position. Såvel per-
ceptionsformen som bearbejdningsformen skifter i takt med Maries
alder og erfaring, og den antager aldrig en krystallisk form. Således
er tableauet og den nidkære registrering af detaljerne i det visuelle
indtryk fremherskende i fremstillingen af de perioder, hvor Marie
dannes som kunstner, mens refleksionerne over fortid og nutid
dominerer i de kapitler, der gestalter hende som moden og ældre
kvinde.
Som sagt indeholder Marie også tilnærmelser til en modernistisk
organisation af plottet. Marie består af tretten unummererede kapit-
ler, der kan opdeles i fem grupper. Kapitlerne et til fire, der udgøres
af korte hændelsesforløb i Maries barndom og tidlige ungdom,
danner den første gruppe. De tre midterste kapitler, der omhandler
henholdsvis Maries besøg ved hoffet, hendes oplevelser under revo-
lutionen og som gift kvinde, udgør hver for sig en gruppe. De sid-
ste seks kapitler, der gestalter Maries oplevelser og refleksioner fra
Her citeres Virginia Woolfs essay ”Modern Fiction” efter Annemette Hejlsted, Fiktionens genrer,
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, 2012, p. 25.
28 Woolf, “Modern Fiction”, p. 88. Citeret efter Hejlsted, Fiktionens genrer, p. 25.
29 Hejlsted, Fiktionens genrer, p. 25.