Búfræðingurinn - 01.10.1951, Qupperneq 61

Búfræðingurinn - 01.10.1951, Qupperneq 61
15 Ú F K Æ fi 1 N G U R I N N 59 Við fræsöfnun gilda þær reglur, að velja aðeins fræ af beztu °g formfegurstu einstaklingunum. Tré, sem við úrskurðum liæft til fræsöfnunar veljum við jafnframt sem foreldra nýrra kynslóða og gildir þar sama arf- gengislögmálið varðandi trén í skóginum og búpeninginn okk- ar. Það er því ekki svo lítilsvert atriði í allri skógrækt að vanda sem bezt við fræsöfnunina. Fyrst og fremst ber að gæta þess, að trén séu heilbrigð, formfögur og hafi vaxið ört. í Norður-Noregi þykir naumast gjörlegt að safna fræi af trjám yngri en 50 ára, jafnvel þótt þau beri þroskaða köngla. Spírunarhæfni fræsins er venjulega þeim mun meiri, sem tréð er eldra, og það allt upp í 180 ára, í Norður-Noregi. En í sunn- anverðum Noregi, þar sem vöxturinn er örari, er aldurstak- 'narkið frá 35—100 ára. Þá er næst að gæta þess, að frækönglarnir séu fullþroskaðir. Það er alment talið, að stærstu könglarnir beri mest og bezt fræ, en litlir könglar hafi lítið eða ekkert af frjóbæru fræi, enda opnast þeir ekki við þreskingu, ef þeir eru mjög litlir. Við fræsöfnun er um tvær aðferðir að ræða; önnur er sú, að fylgja eftir skógarhöggsmönnum og tína könglana, þegar búið er að fella trén; hin er að klifra í trén og safna könglunum í poka. í eitt kg. af hreinsuðu fræi þarf venjulega 3—4 hl. af köngl- um, en í einu kg. af fræi geta verið yfir 200.000 frækorn. Naumast þykir fiæ nothæft, ef spírunarhæfni þess er neðan við 50%. En í venjulegu, hreinsuðu fræi er hún 70—95%. í góðu birkifræi er spíruprósentan 80. En eitt kg. inniheldur 1—1,5 millj. frækorna. Þresking. Þegar fræsöfnuninni er lokið, er næst að þreskja fræið. Norðmenn liafa víða þreskistöðvar í sambandi við upp- eldisstöðvarnar. Þreskingin fer þannig fram, að könglarnir eru bitaðir í 50 stiga heitu lofti þar til þeir opnast og fræið fellur úr þeim. Síðan er fræið hreinsað í þar til gerðum vélum, unz ekki er annað eftir en sjálf frækornin. Að lokum er fræið að- skilið eftir þyngd og er þyngsta fræið talið bezt. Fne buið undir sáningu. í norðlægum löndum, þar sem vaxtartíminn er stuttur, er það mjög tilfinnanlegt, livað það
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172

x

Búfræðingurinn

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.