Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1922, Qupperneq 57

Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1922, Qupperneq 57
Sjúkrahrjúkun og lækningar forfeðra vorra. Eftir Stcingi'ím lickni Matthíasson. I. Eg liefi áSur í tveimur*) rit- gjörSum lýst í aSaldráttum lækn- ingum og sjúkrahjúkrun á Islandi um fyrstu aldirnar, eSa fram á 13. öld. * Hvað ersvo aS segja um aldirn- ar þar á eftir! Framfarir í læknislist og sjúkra- lijálp voru hægfara hjá okkur eins og öSruni þjóSum á miðöldunum og alla leiS fram aS lokum síðustu aldar. Og langt frá því voru ætíð framfarir, þó ný lyf og nýjar lækn- inga aðferSir ryddu sér til rúms eí'tir útlendri tízku. Margt af því, sem komst í liátt gengi, sem lækn- islyf, eins og t.d. saurindi ýmsra dýra, gall, keita o. fl., var sannar- lega engin framför frá dýrlinga- leifum og bænafestri. Og heldur ekki geta blóStökurnar og alt stól- pípufaraldriS á 18. öld talist í notagildi að hafa tekiS fram á- heitum á lielga menn eins og Jón, (xuSmund og Þorlák. Fátt er skráð um lækningar og hjúkrun í gullaldarritum vorum; þó er enn færra um heimildarrit þar aS lútandi fram að siðbótar- tíma. Má þó vel vera, aS framan af hafi góSir náttúrulæknar fetaS í fótspor Rafns Sveinbjarnarson- ar á Evri. Einnig er trúlegt, að *) Skírnir 1919, 3. hefti: Lækningar fornmanna. — EimreifSin 1922, 1. hefti: J6n heigi. kvenskörungar hafi fylgt dæmi HaJldóru konu Vígaglúms. Nöfn þessara tveggja mannvina, Rafns og Halldóru, “lýsa sem leiftur um nótt, langt fram á liorf- inni öld”. Um Rafn er sérstakur þáttur í Biskupasögmium, nokkuð ítarlegur. Urn Halldóru er sagan fáorS, en gagnorS. 1 Vígaglúms- sögu stendur: “Halldóra kvaddi konur meS sér, “ ok skuluni vér binda sár þeirra ma nna sem lífvæn- ir eru ór lwárra liði sem er.” SíS- an batt hún um sár mjög alvarlegt, er G-lúmur maSur hennar liafði veitt einum mótstöSumanna sinna, svo aS liann varS græddur. OrS Halldóru “ór livárra liði sem er" marka spoi' mannúSar í sömu átt og mörgurn öldurn seinna voru stigin er Henry Dunant fékk stofnaS RauSa Krossinn. Meðan katólskan sat á veldis- stóli hér á landi, var lengi fram eftir ekki öðrum lækningum til aS dreifa'en yfirsöngum klerka, notk- un dýrlingaleifa og áheitum á helga menn. Vatn xir vígðum hrunnum GuSmundar góða gafst mörgum vel bæSi innvortis og út- vortis. Og er þaS engin furSa, því ætíS mun hreint og blákalt lindar- vatn taka öllum lyfjum langt fram aS heilnæmi. FurSulegra er, að fúlt, innistaSiS og moSvolgt beina- vatn hinna góSu og helgu biskupa skyldi reynast nothæft til lækn-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181

x

Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga
https://timarit.is/publication/895

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.