Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.04.1989, Qupperneq 129

Tímarit Máls og menningar - 01.04.1989, Qupperneq 129
Undirrót galdrafársins Heimildir 1) Jakob Sprenger/Heinrich Kramer (Institoris), Malleus maleficarum, Köln 1487. A Landsbókasafni er til latnesk útgáfa frá Lyon 1615 og er trúlega komin þang- að frá Skálholtsskóla. Þar er einnig til ensk þýðing frá 1928. Þýsk þýðing frá 1906, Der Hexenhammer, var endurútgefin í Múnchen 1982 og er fáanleg. 2) Islandske Annaler indtil 1578; Christiania 1888, bls. 210, 274, 402. Hugh R. Trevor-Roper, Galdrafárið í Evrópu, Rv. 1977. Sigurlaugur Brynleifsson, Galdrar og brennudómar, Rv. 1976. Hans Eivind Næss, Med bal og brann - trolldomsprosessen i Norge, Oslo 1984. 3) Gustav Henningsen, The Witches’ Advocate, Reno, Nevada 1980. 4) H.C.E. Midelfort, Witch Hunting in Southwestern Germany 1562-1684, Stan- ford/Cal. 1972, 180 o.áfr. H.E. Næss, iv. rit 67-71. 5) Menschenproduktion - Allgemeine Bevölkerungstheorie der Neuzeit, Frank- furt/M 1979. „Die Kinder Europas. Von der gewaltsamen Menschenproduktion zur mensch- lichen Springflut". Kursbuch, Nr. 62, Desember 1980. „The Elimination of Medieval Birth Control and the Witch Trials of Modern Times“. International Journal of Women Studies 1982. „Die Kriminalisierung der Geburtenkontrolle - Anmerkungen zum 500jáhrigen Jubiláum der Hexenbulle". Der Monat (neue Folge), nr. 293, November 1984. 6) Á Landsbókasafni er eitt galdrarit hans á latínu gefið út í Frankfurt 1603: Ioann- is Bodini, der Magorvm Dæmonomania, sev detestando Lamiarum ac Magorum cum Satana commercio. Francofvrti MDCIII. 7) Gunnar Heinsohn und Otto Steiger, Die Vernichtung der weisen Frauen, Herb- stein 1985. 8) Der Hexenhammer, Múnchen 1982, I, 109-157; II, 69-93, 135-146, 206-223. 9) N.E. Himes, Medical History of Contraception, New York 1970. John T. Noonan: Empfángnisverhútung. Geschichte ihrer Beurteilung in der katholischen Theologie und im kanonischen Recht; Mainz 1969. G. Devereux: A Study of Abortion in Primitive Society; New York 1967. Sjálfur hef ég m.a.s. suður í Sambíu talað við konu úr þorpi, sem var nokkurn- veginn ósnortið af evrópskri „siðmenningu“. Og hún sagði, að þetta leystu kon- ur í þorpinu hennar næstum óyggjandi með jurtum. 10) K. Krag: Plants Used as Contraceptives by the North American Indians; Cam- bridge/Mass. 1976. 11) McEvedy/Jones, Atlas of World Population History, London 1978, 18. 12) S.B. Clough/R.T. Rapp, European Economic History, New York, 1975, 52. C.M. Cipolla, Before the Industrial Revolution, London 1981, 307. F.A. Hassan, Demographic Archaeology, New York 1981, 135. E. Le Roy Ladurie, Montaillou - Ein Dorf vor dem Inquisitor 1294 bls. 1324, Frankfurt/M 1982, 266 o.áfr. 255
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140

x

Tímarit Máls og menningar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.