Orð og tunga - 01.06.2011, Blaðsíða 49

Bente Holmberg: Striden om de danske fremmedordboger
39
onske og et háb om at hans ordbog om kort tid má være overflodig.
Det blev den ikke. Ordbogen udkom ogsá i en anden udgave i 1820,
og i 1824 udkom der et supplement.
Ifolge titelblad og forord er Jacob Badens fremmedordbog báde en
betydningsordbog og en retskrivningsordbog, og i den forbindelse
skal det nævnes at Badens betydningsbeskrivelser er korte og traditio-
nelle. Der er fá eksempler pá at Baden selv konstruerer sine opslags-
ord. Badens ordforrád og hans betydningsbeskrivelser er altsá ikke et
felt der indbyder til stridigheder. Men fremmedordenes skrivemáde
var et emne som blev ivrigt debatteret i slutningen af 1700-tallet. I
forste halvdel af 1700-tallet var fremmedordenes ortografi ikke no-
get problem. Ordene beholdt lánesprogets ortografi, men senere i
árhundredet blev det et sporgsmál som delte "nationen" i to lejre.
De konservative ville beholde fremmedordenes oprindelige retskriv-
ning, mens de progressive ville fordanske ordene - mere eller mindre
radikalt og ud fra forskellige synspunkter (nationale, puristiske eller
fonetiske) (Skautrup 1953:179).
I forordet til udgaven fra 1806 understreger Baden at han kun har
sagt hvordan ordene kan skrives, og ikke hvordan de skal eller bor
skrives. Det betyder dog ikke at Jacob Baden er indifferent i retskriv-
ningssporgsmálet. Det er han absolut ikke. Han kan nemlig ikke for-
stá "at man, som nogle vil, skal bogstavere de fremmede Ord efter
Udtalen". Pá det ortografiske felt horer Badens fremmedordbog altsá
til i den konservative lejr. Det samme gor de ovrige af tidens frem-
medordboger, dvs. Carl Friedrich Primons ordbog (1807), Johannes
Nikolai Hosts ordbog (1837) og Ludvig Meyers ordbog (1837), som i
de fleste tilfælde lader fremmedordene folge lánesprogets ortografi.
Som et argument imod en fonetisk retskrivning nævner Jacob Ba-
den i forordet at udtalen af mange ord varierer, specielt udtalen af
fremmedord. Hertil medvirker - siger han (1806) - "Culturen, Op-
dragelsen, rigtig eller urigtig Anforsel o.s.v." Og sá tilfojer han nogle
eksempler pá ord der kan skrives pá mere end én máde. Til eksem-
plerne horer geni, jaloux og jalousi m.fl.:
• Genie kan ogsá skrives Skeni, Scheni og Sjeni
• jaloux kan ogsá skrives skalu og sjalu
• Jalousie kan ogsá skrives Skalusie og Sjalusi
De former af ordene geni, jaloux og jalousi som Baden opregner her,
repræsenterer givetvis to udtalenormer: en folkelig udtale med /sk-/
og en dannet udtale med /J-/ eller /sj-/. Det er nemlig velkendt at der i