Breiðfirðingur - 01.05.2015, Side 123
BREIÐFIRÐINGUR 123
sem tók svona eitt og hálft ár að
vinna úr – og þá reyndi á bæði
mig og leirinn. Það er mjög
tímafrekt að gera tilraunir með
hann, örlítið meira efni þarna og
þarna og svo að þurrka og svo
að brenna. Örlítið hærri hiti og
örlítið lægri hiti, þetta er mjög
langt ferli, tók svona eitt og hálft
ár. Ég svaf meira að segja stundum ekki fyrir þessu. Alltaf sprakk og
alltaf sprakk, og svo ekki. Þetta reyndi ferlega mikið á okkur bæði en
svo tókst það, þó sýnir leirinn alltaf smá undarlegheit en þá hugsa ég:
Já, þurftir þú bara aðeins að láta vita af þér núna. Þurfum við aðeins að
tala saman?“ Ef maður kaupir leir sem er í ákveðnum pakkningum og
með ákveðið efnainnihald, sem búið er að gera í verksmiðjum erlendis
en fæst hérna, þá veit maður nákvæmlega hvað maður er að fá, sá leir
verður ekkert öðruvísi á morgun eða eftir eitt ár. Íslenski leirinn er
svolítið öðruvísi hráefni og það er greinilega einhver frjáls hugsun í
honum, þess vegna segi ég stundum þegar hann er að gera mér eitthvað
eða sýna mér eitthvað: „Hann er ekki dauður.”
Þannig að þú lítur svolítið á leirinn eins og lifandi?
Já, sem minn samstarfsaðila og lifandi þannig. Ég held svo sem að
öll efni hafi sinn karakter og maður verði svolítið að skoða það áður en
farið er að vinna með þau og bara út frá eigin hagsmunum.
Ertu enn að gera tilraunir með leirinn, eitthvað nýtt?
Já, ég er enn að gera tilraunir með leirmassann og líka glerunga til
að nota á hann, mismunandi liti og mismunandi form. En ég er komin
á ákveðið stig með leirmassann sem ég byggi mína framleiðslu á. Ég
geri þó alltaf einhverjar tilraunir meðfram. Kannski má segja að það
sé meira formið en efnið, sem nú er svona komið. Þegar maður er að
setja af stað framleiðslufyrirtæki eins og Leir 7, sem framleiðir aðallega
borðbúnað, þá fer það bara eins og hver önnur framleiðsla af stað,
byggir á ákveðnum grunni. Ef hann gengur þá gengur hann áfram en
tilraunirnar eru kannski í öðru veldi, ekki alveg í grunninn.
STYKKISHÓLM