Lögfræðingur - 01.01.1898, Qupperneq 159

Lögfræðingur - 01.01.1898, Qupperneq 159
Kitsjá. 150 yirðist |iað ekki rjett, ogfyrri merkingin er ekki fullnægj- andi. Fyrir því er nauðsynlegt, að athuga enn betur, livers konar heiniili eða dvöl getur kallast »fast, aðsetur«. }>ess ('r þá fyrst að geta, að það virðist eigi rjett að miða við það, hvort maður liati heimili annars staðar á landinu. Eptir lausamannalögunum 2. febr. 1894 á sjer- liver lausamaður að hafa fast ársheimili, en hann er ekki skyldur að dvelja þar. Nú má setja það dæmi, að hann ráði sig á einhverjum bæ í öðrum hreppi sem sjómann yfir vetrar- vor- og haustvertíð og ennfremur sem kaupa- mann að sumrinu. }>á sýnist vera hans í hreppnum full— nægja því að vera.fast aðsetur. Skólakennari getur haft konu sína og' börn, hús og heirnili í einum hreppi og ver- ið þar yfir sumarið, en farið svo undir veturinn í þann hrepp, þar sem skólinn er, og dvalið þar allan veturinn. Vetrardvöl hans sýnist fullkomlega mega teljast fast að- setur. Bóndi ræður sig til að smíða hús fyrir mann í öðrum hreppi, hefur fæði og húsnæði og dvelur mestan hlivta ársins í hreppnum. fetta virðist einnig verða að telja fast, aðsetur, þó að lögheimili hans sje annars staðar. }>að virðist því ekki mega eingöngu fara eptir því, hvort maður á heimili annars staðar, lieldur hvernig veru manns eða dvöl er háttað, og þá má auðvitað taka tillit til lögheimilis manns. }>aö sem mest þarf að taka tillit til er það, að dvölin sje föst, en ekki komin af tilviljun, óhöppum eða þannig háttað að vera manns sje alveg óákveðin eða óvís. Ef manni er lofað að vera á einhverju heimili annaðhvort af því, að liann er í kynn- isför eða hann verður veikur o. sv. frv., þá er eigi hægt að telja slíkt fast aðsetur; það er heldur eigi fast aðsetur, þegar maður bíður eptir skipsferð, eptir öðrum manni, ept- ir veðri, eptir góðri færð. }>að er heldur eigi fast aðset- ur, þegar maður fer í aðra sveit og dvelur þar, meðan þar er góð veiði, góð atvinna o. sv. frv.; í öllum þessum ástæðum er veran óvís, óákveðin eða tilfellileg. Að vísu mun það sjaldan eiga sjer stað, að veru manns sje þann- ig háttað í fulla 4 mánuði, en þetta getur iðulega komið fyrir urn nokkurn hluta af 4 mánaða dvöl manns, þannig að aðsetur manns sje fast t. a. m. 3*/a mánuð, en svo
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168

x

Lögfræðingur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Lögfræðingur
https://timarit.is/publication/31

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.