Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1867, Qupperneq 127

Skírnir - 01.01.1867, Qupperneq 127
Austurriki. FRJETTIR. 127 Slafa í því skyni, a8 hafa J>á sjer til fylgis og styrktar í móti Magy- örum. þab getur veriS, a8 Belcredi haíi veriÖ þetta í hug, því tvídeild keisaradæmisins vildi hann eigi fallast á, en svo hafa menn ávallt kallaS málstöS Magyara (Dualismus). 19. nóvember byrj- u8u þingstörf landajsinganna, og sló J>ar alsta8ar í sömu kapp- drægni og sundurleitni me8 J>jó8veijum og Slöfum sem a8 undan- förnu, er jþeir áttu j>ing saman. Ungverjar tóku til óspilltra málanna og ger8i nú 15 manna nefndin, er sami8 hefir ríkislögin, máli8 svo úr gar8i me8 gögnum og öllum þingvirktum sem a8 undanförnu, en til j>ess var enn goldi8 nálega einróma8 samj>ykki í þeirri nefnd af bá8um deildum, er 67 manna nefndin var köllu8. J>a8 knú8i Ungverja tii enn meira samheldis, er stjórnin bo8a8i fyrirmæli um nýja skipan hersins og um útbo8 fyrir allt ríki8 a8 öllum j>ingum fornspurSum. þeir mótmæltu j.ægar bo8an keisar- ans og skoruSu fast á stjórnina a8 fara lagaveg í jiessu máli. Stjórnin vjekst a8 áskoran Ungverja um j>etta, en Beust sá nú, a8 eigi mátti svo búi3 standa um stjórnarmáli8, og haf8i be8i8 nokkra af forustumönnum Ungverja a8 koma til Vínarborgar og vildi enn reyna hva8 tækist til samkomulags. J>eir fóru Eötvös, barúnn, Andrassy greifi (annar formaSur fulltrúadeildarinnar) og Lonyay greifi. þeir Beust og Belcredi áttu vi3 j>á níu fundi langa og stríSa, en svo lauk me3 j>eim, a3 Beust sá ekkert fanga- rá8 anna3, en a8 taka öllum j>eim kostum fyrir hönd keisarans er Ungverjar bu8u, og heita j>eim slíkum rjetti, er j>eir svo lengi hafa barizt til me8 fádæma kjarki og sta8festu. Ni8ursta8an yarS hjer tvídeildarskipan keisaradæmisins, og skyldi hin eystri deild j>ess, e8ur lönd Ungverja, hafa ráSaneyti sjer í Pestharborg, en hin, e8ur en jpýzku og slafnesku lönd, anna8 í Vínarborg. Alríkis- mál verba erindarekstur vib útlend ríki og ríkisvarnir eba hermál, en j>ó ræ8ur stjórnardeild og j>ing Ungverja útbobum og þjónustu- tíma hermanna sinna. Framlag til konungsborSs og hirbkostnaSar ákve8ur stjórn og j>ing Ungverjaríkis af j>ess hálfu. Til ab ákveSa fjárreiSur til alríkisj>arfa velja bæbi a8alj>ingin nefndir á hverju ári — í mesta lagi 60 menn hvort —, en j>ær koma sjer saman vib stjórnardeildirnar, og skrifast svo á um málin og j>ær ályktir er verba, en ræba eigi málin saman. Verbi j>ær eigi sam-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.