Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1867, Qupperneq 173

Skírnir - 01.01.1867, Qupperneq 173
Ainer/ka. PRJETTIR. 173 arlendur Bandaríkjanna, er eigi eru telínar í ríkjatölu (Terriíories), unz svo hefir skipazt um, aS allur mótþrói er horfinn og fceim þykir eigi {mrfa aS ugga nýjar tilraunir aS brjótast úr bandalög- unum. í annan staS halda í(lýSvaldsmenn” því fram, a8 bandalög meS jafnbornum ríkjum geti eigi staSizt á þjóSstjórnar undirstöSu, utan frelsi hvers þeirra og forræbi til landslagasetninga sje þyrrat, og því verSi bandaþingiÖ aS varast allar oftekjur eSa nauSung, utan brýna nauSsyn beri aS böndum. SuSurríkin hafi gefizt á vald og beSiS friSar, en þaÖ sje ósamkvæmt eSli bandalaganna, a8 fara me8 þau sem sökudólga á eptir, og synja þeim ígöngu í sambandiS aptur me8 öllum rjetti sínum, ,er þau vilja a8 eins taka lögleg rá8 og taka þátt í þcim lagasetningum ríkisins, er öllum samt megi bezt gegna. Johnson hefir og þráfaldlega sagt, a8 þa8 myndi draga til verstu óheilla fyrir ríki8, a8 beita hjer har8ræ8i e8a kúgan, þa3 yr8i a8 eins til a8 ala úlfú8 og hatur, e3a bein- ara sagt: gera sundrung ríkisins langgæ8ari, í sta8 þess a8 koma því sem fyrst í samt lag og sættir. því er og þa8 vi3kvæ3i Johnsons jafnan, a8 fjandmenn ríkisins sje nú ekki lengur su8ur- frá, en þeir sje í fiokki ((þjó8va!dsmanna” í Nor8urríkjunum, e8a hvar þeir ella sje, því þa8 sje nú þeir er vilji a8skilja, en eigi tengja saman. þó Johnson kunni a3 ganga gott til, a8 vera svo fastur fyrir, ætlum vjer hitt sýnustu ofkröfur af hálfu ((lý8valds- manna”, a8 heimta svo fari8 me3 Su8urríkin, sem ekkert hef8i í gerzt — ekki a8 tala um þrá og dramb, er á fæstum stö3um liggur þar ni8ri, og þegar skulu fær8 dæmi til —, því þau gæti þá líka sagt vi8 NorSurríkin: ((öll þau laganýmæli, er enn standa fyrir allt ríkiS frá þeim tíma, er vi8 áttumst illt vi8, og vorir fulltrúar áttu engan þátt í, verSum vi8 nú a8 endurskoSa í sam- einingu, a3 allt megi fara a8 heimildum og rjetti.” J>eir mætti þá og kalla lántekjur og skuldir Su8urmanna eins lögskylda byr3i fyrir ríkiS og skuldir hinna, er leiddi af uppreistinni, e8a me3 ö8rum or8um, a3 hún væri lögleg í e81i sínu, þó hún nú hef8i farizt fyrir sökum ofríkis. (1þjó8valdsmenn” vita og, a8 margir hugsa svo í hinna flokki, og þeir vita, a8 Su3urríkjafulltrúum muni takast a8 svo stöddu a8 vikja mörgu í gamla horfi3, ef þeir kom- ast í þingsæti á8ur en þau ríki me8 fullri einur8 hafa samþykkt
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.