Tímarit Hins íslenzka bókmentafélags - 01.07.1886, Qupperneq 123

Tímarit Hins íslenzka bókmentafélags - 01.07.1886, Qupperneq 123
315 sér um, að regla sé á öllu; því sem veiðist er skipt jafnt á milli allra, og eins fá allir jafat af vetrarforðanum; foring- inn ákveður, hvað eta skuli á hverjum degi. I vetrar- húsinu er mikill hiti af grútarlömpunum, og sitja menn þar því nær allsberir. Konur eru í litlum metum, en þó eru karlmenn þeim miklu betri en hjá mörgum öðrum villiþjóð- um; ekki er þar álitið, að gipting sé bindandi, nema konan eigi börn. Siðsemi er ekki á háu stigi, og eigi ber það sjaldan við, að menn hafi konuskipti um styttri eða lengri tíma; þó leit ekki út fyrir annað en að hið bezta samkomu- lag væri milli manna. Austurbúar þessir grafa lík á þann hátt, að þeir láta þau vera sitjandi í gröfinni, en mjög opt grafa þeir alls ekki dána menn, heldur fara með þá út á sjó og sökkva þeim þar, því ef faðir hins dauða eða einhver nákominn hefir drukknað, þá er líkinu sökkt í sævardjúp til ættingja sinna. þegar einhver deyr, má ekki nefna nafn hans um langan tíma á eptir og eigi heldur orð þau, sem nafnið er dregið af, jafnvel þótt nafnið merki einhvern hlut, sem menn daglega verða að tala um; þá er valið nýtt nafn á þennan hlut. Nafn manna er hjá þeim heilagt, og það er eins og þeir hugsi sér hverja mann- lega veru samsetta af 3 hlutum: sálu, líkama og nafni. Austurbúar þessir eru að dómi Holm’s bæði greindir og námfúsir, og geta undravel notað sér þau fáu hjálparmeðul, sem náttúran veitir þeim; þeir eru kurteisir og gestrisnir, iðnir, friðsamir og tilhliðrunarsamir hverir við aðra; þeir hafa miklu meiri fyrirhyggju fyrir vetrinum en Skrælingjar á vesturströndinni og safna sér miklum vetrarforða, svo hall- æri koma þar miklu sjaldnar. þeir eru mjög lagtækir, og verkfæri þeirra og búshlutir eru gjörðir með miklum hag- leik. Fyrir skömmu (líklega fyrir hér urn bil SO árum) hafa þeir farið að nota járn og málma; áður höfðu þeir vopn sín og veiðarfæri öll úr steini og beini. Járn fá þeir mest af skipsflekum, er þar reka að landi; rekaviður er þar töluverður, og nota þeir hann við báta- og sleðasmíði; ekki hafa þeir axir, og verða því að kljúfa trén með tré- fleygum og steinum. Boga höfðu þeir, sem voru með sama
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124

x

Tímarit Hins íslenzka bókmentafélags

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Hins íslenzka bókmentafélags
https://timarit.is/publication/228

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.