Tímarit lögfræðinga


Tímarit lögfræðinga - 01.10.1953, Qupperneq 25

Tímarit lögfræðinga - 01.10.1953, Qupperneq 25
Timarit lögfræðinga 215 megi vænta einhvers hagnaðar og eigi ekki á hættu, að framtakssemi þeirra valdi þeim kostnaði eða óþægindum. Hér koma til greina sömu sjónarmið og við fundna muni, enda mjög óljós mörk milli fundins fjár og rei derelictae. Kem ég þá að því sama og áður, að það, sem skilur, er, hvort ætla má eignaréttinn viljandi gefinn upp, eða hlut- inn vera, þar sem hann er, að óvilja eiganda. Hér má til fróðleiiis nefna norskan hæstaréttardóm upp- kv. 18/4 1923, sbr. Norsk Retstidende 1925, bls. 170. Hann fjallaði um það, hvort akkeri ásamt keðju, talið ca. 50000 n. kr. virði, er því var bjargað, yrði talið res derelicta. Það hafði á sínum tíma verið höggvið frá skipi og eigand- inn gaf sig ekki fram, er því var lýst. Nokkur ágreiningur var með dómendum. Héraðsdómur taldi akkerið res derelicta með 2. atkv. gegn 1. Hæstiréttur var á gagnstæðri skoðun með 6. atkv. gegn 1. Aðalröksemdir meiri hlutans í héraði og minni hlutans í hæstarétti voru á þessa leið: ,,Det maa selvfölgelig ansees helt paa det rene, at skibets vedkommende har vist om, at dets anker med kjetting var gaat tilbunde i Puddefjorden. Efter omstændigheterne synes der heller ikke at være rimelig andledning til nogen anden antagelse, end at skibet har forladt havnen uten at der er gjort noget forsök paa at faa ankeret op igjen. Grunden hertil har selvfölgelig ikke været anden end den meget naturlige, at man har gaaet ut fra, at et saadant forsök — om det overhodet dengang, med utsigt til et held- igt resultat lot sig iverksætte — ihvertfald vilde ha været forbundet med saa store omkostninger, at det i forhold til det taptes daværende værdi ikke var umaken værd. I be- tragtning av disse omkostninger har ankeret med kjetting ikke repræsentert nogen værdi for kapteinen, da han forlot stedet. I det hele synes de foreliggende omstændigheter bedst forenlig med den oppfatning, at kapteinen — slik som for- holdene dengang stillet sig for han — har ment at opgi ankeret med kjetting og dermed ogsaa eiendomsretten til
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88

x

Tímarit lögfræðinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit lögfræðinga
https://timarit.is/publication/586

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.