Tímarit lögfræðinga - 01.10.1953, Side 26

216
Járniö á Dynskógafjöru og málaferli um fiaö.
disse gjenstande. — Det er jo ogsaa alene senere tiders
begivenheter, som tilfældigvis har bevirket, at gjenstand-
enes værdi nu er blit meget större, og at det forsaavidt
har lönnet sig overhodet at befatte sig med dem og bringe
dem op fra bunden".
En meiri hluti hæstaréttar segir: „Sakens afgjörelse
beror udelukkende paa, hvorvidt det omhandlede anker med
kjetting skal antages 'at være blit derelinkvert af eieren
eller ikke. Til at anta dereliksjon vil det utkræves, at op-
givelsen av godsets besiddelse er foregaat i den hensigt
at opgi eiendomsretten (jfr. Scheels tingsret, side 630 note
91 og Gjeldsviks tingsret, side 357).
Spörres dcr saa, hvorvidt der her foreligger saadanne
omstædigheter, at eierens optræden objektivt berettiger
til den slutning, at han har villet opgi eiendomsretten (jfr.
Scheels tingsret, side 526), da findes dette spörgsmaal at
maatte besvares med nei. Eieren kan ikke antages at ha
skilt ved tingene, men har alene misted besiddelsen av dem
og har opgit at söke dem fundet og tat op fra fjorddypet.
Derimot sees der i saken ikke at være oplyst nogen særlig
omstændighet, som skulde kunne ha git eieren rimelig
grund til med fult overlæg bindende og definitivt at fra-
falde eiendomsretten til gjenstander av saa betydelig
værdi, som det her gjelder, til fordel for mulige okkupanter.
Statens paastand findes saaledes at matte tages tilföige
dog saaledes at processens omkostninger ophæves for begge
retter.
Assesor Christiansen kommer til samme resultat som
byretten og tiltræder i det væsentlige den av byrettens
flertal gitte begryndelse med ophævelse af omkostningerne
for begge retter.
Dom:
Den norske Stat bör for Norsk Bjergningskompani A/S
tiltale i saken fri at vær. Processens omkostninger for by-
retten og Höisterett ophæves."
1 forsendum héraðsdóms í „Dynskógamálinu" segir:
„Til viðhalds eignarétti er notkun hans eða beiting á