Árbók Háskóla Íslands

Årgang

Árbók Háskóla Íslands - 02.01.1929, Side 99

Árbók Háskóla Íslands - 02.01.1929, Side 99
99 17. mynd. Reikistjörnur þær, sem urðu til úr gosgeira sólar. Neptún ekki nema eitt. En um uppruna tunglanna er það að segja, að útsogskenning Jeans skýrir hann jafn-Iéttilega og uppruna sjálfs sólkerfisins. 8. Uppruni tunglanna. Nú er það næsta eftir- tektarvert, er menn fara að athuga reikistjörnurnar og tungl þeirra, að þar hafa myndazt smærri kerfi, og eru sum þeirra svo lik sólkerfinu sjálfu, að ætla verður, að sömu eða svip- aðar orsakir hafi ráðið uppruna þeirra. Þannig mynda stærstu reikistjörnurnar, Júpíter og Satúrnus, hvor sitt kerfið, með 9 tunglum hvor, svo nauðalík sjálfu sólkerfinu, að naumast verður í milli séð. Sú tilgáta, sem skýrir hvorttveggja jafn- létlilega, virðist sönnu næst; en sérhver tilgáta, sem vildi skýra uppruna aðalkerfisins og aukakerfanna hvort með sínum hætti, mundi þykja mjög ósennileg. Nú vill svo vel til, að útsogskenningin skýrir uppruna hinna minni kerfa jafn-Iétlilega og uppruna sólkerfisins sjálfs. Undir eins og einhver reikistjarnan, segjum t. d. Júpiter, var orðin til, endurtók það sama sig i smærri stil, sem átt hafði sér stað við uppiuna sólkerfisins sjálfs. Júpiter kemur þar aðeins í stað sólar, þar sem aftur á móti sólin sjálf eða hin aðvífandi stjarna, eða þær báðar til samans, sem er sennilegast, standa fjrrir útsogs-áhrifunum þar. Aftur myndast einn eða tveir geirar, en í þetta skipti út frá reikistjörnunni Júpíter; aftur myndast þungamiðjur í geiranum, sem efnið sópast utan um, þangað til orðnir eru til fleiri eða færri smærri hnettir, eftir því sem efni standa til. En með þvi að Júpíter og hin aðvífandi stjarna snúast í sama fleti, hljóta og tungl þau, sem á þenna hátt verða til, einnig að snúast í sama fleti. Og þannig er þetta í raun og veru. Ekki einungis Júpíter og tungl hans, heldur og allar hinar aðrar plánetur og tungl þeirra, snúast þvi sem næst öll í sama fleti og í sömu átt, nema hvað yztu tungl Júpí- ters og Satqrns, svo og Neptúns tunglið, snúast í öfuga átt við
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158

x

Árbók Háskóla Íslands

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.