Fróðskaparrit - 01.01.2004, Síða 186

184
HVUSSU BER TIL AT BØTA UM STAVSETINGINA AV STAÐARNØVNUM?
Løggildar stavsetingarreglur
Nógv seinni-í 1960-kom ein meiri útbygd
stavsetingarleiðbeining til føroysk bygdar-
og staðarnøvn. Tað er Fortegnelse over sted-
navne pá Færøerne, ið Stednavneudvalget
gav út. Hetta eru løggildar stavsetingar-
reglur - á permuni stendur ”Autoriseret af
Statsministeriet”. í innganginunt er fyrsta
algilda leiðbeining viðvíkjandi stavseting
av staðarnøvnum. Tað vóru Chr. Matras dr.
phil. og Napoleon Djurhuus mag. art., ið
høvdu orðað hesar stavsetingarreglur. Har
stendur at lesa um arbeiðsgongdina:
Materialet til nær\>ærende fortegnelse er til-
vejebragt af mag.art. N. Djurhuus, der ogsá
liar foretaget den afsluttende tilrettelægning.
Hele listen er blevet drøftet i et dertil nedsat
underudvalg bestáende af medunderskrevne
Johs. Brøndum-Nielsen (formand), Axel Lin-
vald, Arne Krog, Henrik Madsen, Anders
Bjerrum, samt daværende chef for Geodætisk
Instituts topografiske afdeling oberst J.M.
Jørgensen, professor dr.phil. Chr. Matras og
mag.art. N. Djurhuus, og er til slut blevet be-
handlet i stednavneudvalget som helhed. Un-
der behandlingen Itar man gentagne gange
rádspurgt det færøske landsstyre, hvis ønsker
man i videst mulig omfang har imødekom-
met.
í ritinum, sum er 63 bls. til longdar, eru
1576 føroysk staðarnøvn í stavraði. Eisini
verður nevnt, hvørjum navnið er heiti á í
landslagnum, og síðan er ein stytting fyri
sókn og fyri oyggj. Harumframt er ein listi
við 178 donskum nøvnum á føroyskum
støðum.
Reglurnar eru hesar (Forord):
Forud for udarbejdelsen af fortegnelsen drøf-
tede man ved færøske sagkyndige en række
problemer vedrørende retskrivningen i den
færøske del af listen. Disse drøftelser resul-
terede i følgende retningslinjer.
1.1 almindelighed følges den retskrivning,
som er anvendt i M.A. Jacobsen og Chr.
Matras: Færøsk-Dansk Ordbog og pá Geo-
dætisk Instituts reviderede málebordsbla-
de over Færøerne i 1:20.000 fra 1941, dog
med de ændringer, 'som blev godkendt af
Færøemes skoledirektion ved dennes cir-
kulære af 12. maj 1954.
2. De færøske stednavne opføres med nomi-
nativformen som opslagsord, ogsá i til-
fælde, hvor en nominativ ikke anvendes i
daglig tale og derfor má konstrueres. Efter
opslagsformen tilføjes ved bebyggelses-
navne andre kasusformer, sáledes som de
fremtræder i hyppigt anvendte præpositi-
onsforbindelser. Ogsá navne, der i daglig
tale normalt bestár av et adverbium plus
en præposition plus et substantiv, opføres
med substantivets nominativ som opslags-
ord efterfulgt af hele ordforbindelsen; sá-
ledes opføres Inni á Fjørð under Fjørður;
da disse ordforbindelser ofte opfattes som
stednavne, skrives adverbiet med stor be-
gyndelsesbogstav.
3. Færøske stednavne, der bestár af adjek-
tiv plus substantiv skrives i et ord med
følgende undtagelser: a) Lítla Dímun og
Stóra Dímun; b) navne, hvis første led er
et adjektiv i komparativ eller superlativ,
f.eks. Heimara Líð, Sunnasti Grønutangi.
Stednavne med efterstillet adjektiv skri-
ves i to ord med stort begyndelsesbog-