Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1923, Qupperneq 115

Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga - 01.01.1923, Qupperneq 115
SITT AF HYER.JU UM YARPLÖND Á ÍSLANDI 81 keypt af því. Það hvorttveggja gerði Eggert bóndi Briem Eiríks- son, og nú býr hann á Viðey. Eyj- an gefur af sér hátt á annað þús- und hesta af nautgæfu heyi, þegar bezt blæs. En örðugt er að halda við varpinu. Umferð og aðsókn manna að fuglinum veldur rýrnun varpsins. Þó er prýði að fuglinum, enda þótt hann sé nú lítill og ekki nema á stangli. Þessum syndlausu náttúrubörnum mun ekki hafa get- ist að miljónafélaginu, þegar það hafði mest umsvif við eyjuna — og lái eg ekki það, hvorki kollu né blika. Viðeyjarhóndi lætur sér ant um fuglinn, eftir því sem í hans valdi stendur. En það hrekkur ekki til, ekki nógu langt. Gemsið í umferðarmenningunni styggir fuglinn og amar honum. Og við þá háreysti ræður enginn einstak- lingur, né heldur drápgirnina. Hins vegar lifir gömul tíð í Viðey að sumu leyti. Þar er Eiríkur pró- fessor Briern, háaldraður vits- munamaður. Mér virtist sem þar sa(i eg ímynd fræðinmnkanna, sem rituðu í klaustrunum fyrrum — staðfestulegur þulur með djúpúðgu augnaráði, vandur að hugsunum og orðum. Þar í eyjunni er kirkja, sem stendur opin alla daga. Svo er sagt, að þá sé óliætt skipum, sem fara um Viðeyjarsund, ef kirkj- an er opin, ekki að öðrum kosti. Við komum að sundinu um kvöld- ið í góðu veðri og biðum eftir ferju- manni; settumst við niður og töl- uðum um kirkjuna. Mér varð að orði, að þora myndi eg að fara um sundið í þessu veðri, þó að kirkjan væri lokuð. — Svo kom ferjumað- ur utan úr Viðey. Við stigum um borð og ferjan synti sína leið. Norðanblær blés á sundinu og bar ferjuna lítið eitt af leið. Þegar nærri eyjunni dró, mælti Eggert bóndi frammi í fyrirrúminu: “Sveigðu fljótt bátinn til hægri handar, ” Það var gert og mátti. ekki seinna vera, því að báturimr var nærri því kominn á sker — blindsker, sem hyldýpi liggur að. Svo sagði Eggert, að hann hefði litið til kirkjunnar, séð að stefnan var röng og þannig vaknað til minnis um blindskerið. Eg varð fár við og þóttist ósvinnur orðið hafa, þegar eg þóttist ekki vera hræddur við sundið, þó að kirkjan væri lokuð. — Var þetta svo að skilja, að eg hefði mælt lastyrði, hálft í hvoru, gegn heilögum anda kaþólskunnar, því að í páfalöndum munu kirkjurnar standa opnar handa þeim, sem vilja biðjast fyrir og leita hvíldar sálum sínum? Þegar eg kom í land, varð mér ljóð á munni um ViSey- Álfröðull Ægissund eldar og brosir við; kveldblær með léttri lund leikur um fiskimið. Umhverfis æða-storð andvari hvíslar hljótt; Ijóðrænt er ljúf'lings orð: “landvættur, góða nótt!" i. Utan frá Ægishöll ómurinn herst um fold. Verður þá viðkvæm öll Viðeyjar kjarna-mold, Bókmenta veglegt ver- vaknar af alda blund. 0*
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Þjóðræknisfélags Íslendinga
https://timarit.is/publication/895

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.