Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.05.2011, Page 124

124
SVEINN YNGVI EGILSSON
Skride de langsomt hen over Himlen.
De Fodtrin skifte
Med Sorg i Sinde ...
Underligt vifte
For Rummets kolde Vinde
Stjernekerternes flakkende Flammer.
(„Har Dagen sanket al sin Sorg“ er ort um
1875. J.P. Jacobsen: Samlede Skrifter I.
Kaupmannahöfn og Kristjaníu 1918
(frumútg. 1888), bls. 355.)
J.P. Jacobsen: Sommervindens vilde Jagt
Stolt Henrik og Fru Gaaseurt, tag blot Jer i Agt!
Nu begynder Sommervindens vildene Jagt:
Søen gnistrer som Sølv i dens Spor,
Myggene Sivskoven bange forlade;
Det er meget værre, end I tror,
Hu, hvor det lèr nu i Bøgenes Blade!
Træk det Grønne om Hagen!
Der er St. Hansorm med Ildtunge rød,
Og Engtaagen, det er en Sky, der er død!
Hvilken Bølgen og Gyngen,
Hvilken Ringen og Syngen:
Kornvangens Guldaks slaar den lede Vind
Mod hinanden, saa det klinger;
Edderkoppen spiller paa sit Strengespind
Med de lange Ben, saa det springer.
Duggen triller med Klang fra Tue,
Stjerneskud flyve fra Himmelbue,
Sommerfuglen flygter med Larm gennem Hækken,
Frøen springer langt ud i Bækken.
– Tys! hvad tyder nu dens Færd?
Hvert et vissent Løv den vender,
Ak, den søger eders Frænder:
Vaarens blaahvide Strøm af Blommer,
Jordens flygtige Drøm om Sommer.
Længst er de Jord!
Men nu svinger den op
Over Træernes Top,
Thi opstanden den tror
Er det drømfine Flor,