Orð og tunga - 01.06.2005, Qupperneq 95

Orð og tunga - 01.06.2005, Qupperneq 95
Jón Axel Harðarson: Hví var orðið guð upphaflega hvorugkynsorð? 93 Neri, Sergio2003: Isostantivi in u del gotico. Morfologia e preistoria. Innsbrucker Beitráge zur Sprachwissenschaft. Band 108, Innsbruck. Noreen, Adolf 1923: Altnordische Grammatik I. Altislándische und altnorwegische Grammatik unter Beriicksichtigung des Urnordischen. 4. vollstándig umgearbei- tete Auflage. Niemeyer Verlag, Halle (Saale). Pokomy, Julius 1959: Indogermanisches etymologisches Wörterbuch. I. Band. Francke Verlag, Bern. Puhvel, Jaan 1984: Hittite Etymological Dictionary. Vol. 1: Words beginning with A. Vol. D: Words beginning with E and I. Mouton Publishers, Berlin. Thieme, Paul 1964: Gedichte aus dem Rig-Veda. Aus dem Sanskrit iibertragen und er- láutert von Paul Thieme. Reclam Verlag, Stuttgart. Watkins, Calvert 1974: 'god'. Antiquitates Indogermanicae. Studien zur Indogerma- nischen Altertumskunde und zur Sprach- und Kulturgeschichte der indogerma- nischen Völker. Minningarrit Hermanns Giinterts (útg. Manfred Mayrhofer, Wolf- gang Meid, Bernfried Schlerath og Riidiger Schmitt). Innsbrucker Beitráge zur Sprachwissenschaft, Innsbruck, bls. 101-110. Watkins, Calvert 2000: The American Heritage Dictionary of Indo-European Roots. Second edition. Revised and edited by Calvert Watkins. Houghton Mifflin Company, Bos- ton. Abstract 'Why was the word for 'god' originally a neuter?' After an introductory note on the religion of the Indo-Europeans, some words with the meaning 'god' are cited from different Indo-European languages. Only the words deriving from the stem *deiuó- have preserved that meaning from Indo-Euro- pean times. In Germanic there were three words that denoted divine beings: *tTwa-, *ansu- and *guda-. The first two were masculines, the third was a neuter. The gender of the word *guda- is interesting because the pre-Germanic stem it comes from was masculine; its gender has therefore changed. This can be explained by the assumption that a collective noun functioning as a neuter plural was derived from the stem in question. This collective noun replaced the old plural. Finally, the rarely used singular was re-formed in accordance with the collective noun = neuter plural, and the result was, as could be expected, a neuter singular. Keywords: etymology, word formation, gender, semantics, syntax, grammatical categories. Jón Axel Harðarson Hugvísindadeild Háskóla íslands IS-101 Reykjavík jonaxelh@hi.is
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144

x

Orð og tunga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Orð og tunga
https://timarit.is/publication/1210

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.