Orð og tunga - 01.06.2011, Qupperneq 34

Orð og tunga - 01.06.2011, Qupperneq 34
24 Orð og tunga 6.1 Preaspirasjon av lange ustemte plosiver Et fenomen i moderne islandsk som i alle fall i de fleste skandinavers orer er ganske páfallende, er preaspirasjonen av gamle lange ustemte plosiver; f.eks. hattur [hahtYr], jf. hatur [ha:tYr]. I artikkelen "Remains of a submerged continent" (2001) setter Gunnar Olafur Hansson fram en hypotese om at preaspirasjon kan ha eksistert i nordiske sprák sá langt tilbake som i sein urnordisk (op. cit. 158), og at preaspirasjonen i moderne islandsk dermed ikke representerer noen innovasjon i det hele tatt, men tvert imot en arkaisme, og han har ogsá et kart som vi- ser forekomst av preaspirasjon i diverse dialekter i Skandinavia (op. cit. s. 160). Dette er en interessant hypotese, men jeg vil likevel i det som folger anta at preaspirasjon ikke er sá gammel som Gunnar Óla- fur Hansson mener, og jeg vil derfor se pá den som en innovasjon som forekommer pá ulike steder og til ulike tider og i ulikt omfang innafor det nordiske omrádet.7 Jeg har ikke grunnlag for ta stilling til alle de forekomstene av pre- aspirasjon som Gunnar Ólafur viser pá Skandinavia-kartet s. 160 i artikkelen, men i alle fall i ett av de omrádene han nevner i Norge, er det velkjent at den er omtrent like tydelig som pá Island, og det er i Nord-Gudbrandsdal (jf. Oftedal 1947:232). Et annet karakteristisk trekk ved denne dialekten i forhold til all annen norsk er en spesiell arkaisme, nemlig bevart opposisjon mellom korte og lange stavelser. Dette betyr i praksis at man her finner eksempler pá distinktiv oppo- sisjon mellom kort og lang konsonant (og vokal, som ellers i norsk); f.eks. las, pret. [las] mot lass n. [las:] (= norr. hlass); las, n. [lo:s] (= norr. lás). Det er imidlertid begrensa hvilke konsonantkvaliteter som fore- kommer báde i kort og lang versjon i nordgudbrandsdalsk; f.eks. er lang n og / palatalisert i mange omgivelser, mens de tilsvarende korte konsonantene ikke er det, og dermed blir kvantiteten her ikke dis- tinktiv pá samme máte som ved s, som er kvalitativt lik báde som kort og lang. Ved ustemte plosiver kan en dermed tenke seg at preas- pirasjonen kan fungere som kvalitativ markering av lang konsonant; jf. ordpar som lok, n. [lok] mot lokk, m. [lohk] (< norr. lokkr) og lák, adj. [lo:k] (< norr. lákr; jf. mod. isl. lakur), der preaspirasjonen i lokk er fo- netisk atskillig mer páfallende enn den korte vokalen ilok-i alle fall for folk utenfor Nord-Gudbrandsdalen! 7 Hreinn Benediktsson setter ogsá opp -/+ voiced som distinktivt trekk for p, t, k: b, d, g i norront/gammalislandsk (jf. Hreinn Benediktsson 1972:168-171).
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194

x

Orð og tunga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Orð og tunga
https://timarit.is/publication/1210

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.