Úrval - 01.05.1970, Qupperneq 9

Úrval - 01.05.1970, Qupperneq 9
indum stöndum við bezt að vígi hvað fyrsta at- riðið áhrærir, mengun andrúmsloftsins er til- tölulega lít'il á íslandi og kannski ekki mikil hætta á ferðum, hvað það. snertir alveg á næstunni. Um sjóinn í víkum og vogum um- hverfis lándið gegnir öðru máli, þar er þegar orðið um alvarlega mengun að ræða á sum- um stöðum, sbr. Naut- hólsvíkina, en rann- fIsóknir eru hinsvegar mjög takmarkaðar og erfitt að gera sér grein fyrir hvernig ástandið eí í raun og veru. Hvað varðar þriðja atriðið, mengun vatns er kann- ske mest ástæða til að vera vel á verði og það strax, ef ekki á illa að fara. Með vaxandi byggð í landinu, þétt- býli, verksmiðjum og iðjuverum, eykst meng- unarhætta í fallvötnum og stöðuvötnum stórlega með hverju árinu sem líður. Það sem fyrst og fremst þarf að gera, er að vera á verði, fylgjast með þróuninni, rann- saka ástandið á hverj- um stað og tíma. Það þarf að koma upp spjaldskrá um öll fall- vötn og stöðuvötn á landinu og fylgjast með hverju fyrir sig frá ári til árs, rannsaka og skrásetja ásigkomulag þeirra og mengunarstig. Gera síðan gagnráðstaf- anir jafnharðan og ástæða er til eða þörf gerist. En til þess að koma þessu í kring þarf skipulag og fjármagn, sem hið opinbera verður að láta í té, í það má ekki horfa. íslendingar standa í dag á tímamótum, hvað mengunarvandamálið snertir. Hér er ennþá um tiltölulega litla mengun að ræða og við höfum alla möguleika á að halda henni í skefj- um, ef skjótt og ákveð- ið er við brugðið. Áreið- anlega vildu margar iðnaðarþjóðir heims mikið til gefa að hafa þá aðstöðu, sem við höf- um gagnvart mengun- arvandamálinu og ekki verður í tölum metin. Og þjóðin hefur við engan nema sjálfa sig að sakast, ef hún þekkir ekki sinn vitjunartíma. C
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.