Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1980, Síða 152

168
sum miðar ímóti lærarapróvtøku, hava at-
gongd at fara upp til hesa próvtøku.
§ 12. Tær royndir, sum nevndar eru í § 11,
eru skrivligar og munnligar. Landsskúla-
stjórin kann loyva, at skrivligar royndir
verða hildnar í staðin fyri munnligar í ávís-
um lærugreinum.
2. stk. Lærararnir við læraraskúlan halda
fráfaringarroyndina stuðlaðir av próvdóm-
arum, sum landsskúlastjórin tilnevnir í eitt
vist áramál. Somuleiðis tilnevnir landsskúla-
stjórin formannin fyri próvdómararnar.
Lærararnir við læraraskúlan eru yvirhoyrar-
ar, ið seta spurningarnar, men próvdómar-
arnir skulu vanliga góðkenna teir.
3. stk. Uppgávurnar til tær skrivligu
royndirnar setur landsskúlastjórin eftir sam-
ráðing við próvdómaran í lærugreinini eftir
reglum, sum landsstýrið ásetur.
§ 13. Landsstýrið ásetur nærri reglur um
a) undirvísingina og lærugreinsvavið,
b) royndarháttin, royndarkrøvini og støðu-
metingina,
c) royndarhaldið,
d) metingina og dømingina og
e) prógv fyri loknari próvtøku.
§ 14. Landsskúlaráðið kann víkja frá
reglunum í hesi lóg í tann mun, neyðugt er til
tess at fremja royndarvirksemi og náms-
frøðiligt menningararbeiði.
4. táttur.
Læraraskúlin.
§ 15. Ein læraraskúlarektari leiðir lærara-
skúlan, og skal hesin rektari luttaka í undir-
vísingini í einum vavi, sum landsstýrið hevur
ásett.
2. stk. Læraraskúlarektaranum til hjálpar
kann verða settur ein praktikkleiðari at
leggja til rættis útbúgvingina hjá teim lesandi
í praktikk.
§ 16. Sum treyt fyri setan í fast starv sum
læraraskúlaadjunktur, -lektorur ella -rektari
er, at viðkomandi, umframt at hava tann
neyðuga kunnleikan og námsfrøðiligu út-
búgvingina, skal hava staðið eina roynd í
men har enhver, der har gennemgáet den
dertil sigtende undervisning.
§12. De i § 11 omhandlede prøver er
skriftlige og mundtlige. Undervisningsdirek-
tøren kan tillade, at der afholdes skriftlige
prøver i stedet for mundtlige i visse fag.
Stk. 2. Afgangsprøven afholdes af semi-
nariets lærere med bistand af censorer, der i
det fornødne omfang beskikkes af undervis-
ningsdirektøren foret bestemt áremál. Lige-
ledes beskikker undervisningsdirektøren
formanden forcensorerne. Seminariets lære-
re er eksaminatorer, spørgsmálene stilles af
dem, men skal almindeligvis godkendes af
censorerne.
Stk. 3. Opgaverne ved de skriftlige prøver
stilles af undervisningsdirektøren efter for-
handling med censoren i faget efter regler
fastsat af landsstyret.
§ 13. Landsstyret fastsætter nærmere reg-
ler om
a) undervisningen og fagenes omfang,
b) formen for fordringerne ved prøver og
standpunktsbedømmelse,
c) prøvernes afholdelse,
d) karaktergivning og censur og
e) bevis for bestáet eksamen.
§ 14. Undervisningsrádet kan fravige reg-
lerne i denne lov i det omfang, det er nødven-
digt for at fremme forsøgsvirksomhed og
pædagogisk udviklingsarbejde.
Kapitel IV.
Seminariet.
§ 15. Seminariet ledes af seminarierektor,
der skal deltage i undervisningen i et af
landsstyret fastsat omfang.
Stk. 2. Til bistand for seminarierektoren
ved tilrettelæggelsen af de studerendes ud-
dannelse i praktisk skolegerning, kan der an-
sættes en praktikleder.
§ 16. Det er en betingelse for fastansættel-
se som seminarieadjunkt, -lektor, eller -rek-
tor, at vedkommende foruden at have den
fornødne kundskabsmæssige og pædagogis-
ke uddannelse skal have bestáet en prøve i