Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1867, Qupperneq 13

Skírnir - 01.01.1867, Qupperneq 13
INNGANGUR. 13 stöSum bí?a líkra úrslita. }>ær þjóSir, er á austurjaðri NorSur- álfunnar lúta yíirrá&um Tyrkjakeisara, bíSa þess, a8 þeim yerSi selt sjálfsforræSi í hendur. Kristnir jiegnar Soldáns á Krítarey hafa sí8an í fyrra vor staSiS undir vopnum, og varizt fyrir fjöl- skipuSum her af tyrknesku og egypzku li8i. Allajafnan hafa komiS sendingar li8s og vopna, bæbi frá Grikklandi og Italíu, til eyjarinnar, og því hefir uppreistin gosiS upp hva8 eptir annaS, j)á er Tyrkir ætluSu hana slökkta. þessi seiga vörn Krítarmanna hefir vi8a á meginlandinu vakið kristna menn til mótgangs gegn valdi Tyrkja, og tala8 er um uppreistir bæ8i í Epírótahjera8i og þessalíu. Grikklandsbúar hafa veitt eyjarbúum í öllu, er þeir hafa mátt að komast, en bí8a j>ess meS mesta óþoli, a8 hver Ófri8artí8indin þar eystra verSi svo umfangsmikil, ab til þeirra taki. Kúmenar kusu sjer til höfSingja Karl af Hohenzollern a8 Soldáni fornspuröum, en hann varð síbar ab jákvæía þeirri kosn- ingu. Mikael jarl í Serbíu hefir ánýjaS gamlar kvaSir og heimtur, a8 Tyrkir fari burt með setulið sitt úr Belgradkastala, og er sagt ag Austurríki stySji máistaS hans. þannig kennir alstabar af illum kur í ríki Soldáns hjermegin Stólpasunds, en allir vita hvern augastað Rússar hafa á Tyrkjanum, og þa8 er almennt mál, a8 ’ þeir hafi róiS undir þeim óspektum er vaknaöar eru. Takist a8 setja þær me8 skaplegu móti og um lei8 bæta kosti kristinna manna, a8 þeim þyki vi8 unandi, yr8i enn bjargaS ríki Soldáns án verri slysa. En þaS er eigi undir hælinu lagt, og hitt er engu ólíklegra, a8 nú eigi ekki úr steini a8 höggva fyrir Tyrkjum fyrr en ríki þeirra í Nor8urálfunni er til fulls ni8ur brotiS. Falli þa8 fyrir atgöngu þeirra, er byggja skattlönd Sol- dáns og GrikkJandsbúa, er hætt vi8 a8 svo bryddi á gömlum rá8um Rússa, a8 fleiri ver8i til a8 hlutast. þa8 vir8ist sem vesturþjóSum álfu vorrar sje horfnar vonir um a8 gera hinn „sjúka mann” albata, en hitt er þeim vandinn mestur a8 leita honum þeirra lækninga, er eigi beint stytti honum stundir. Af því rá8 allra eru hjer enn nokku8 á huldu og enginn veit hvernig vi8- skiptum lýkur þar eystra me8 Soldáni og þegnum hans e8ur skatt- gildingum, þá er hægt a8 skilja a8 mörgum þyki friSurinn sem á hverfanda hveli, og a8 margir leiSi getum um þa8 atfylgi
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.