Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1867, Qupperneq 63

Skírnir - 01.01.1867, Qupperneq 63
ítaH«. FBJETTIB. 63 ráðagerS ítala, er menn einkanlega eigna Lamarmora, a8 þeir tvískiptu her sínum: skyldi konungur halda upp me8 Minciofljóti, me8 þrjár stórdeildir, sækja yfir fljótiS inn í virkjahverfiS, komast á milli borganna, einkum Peschiera og Yerónu, slíta jþær úr tengslum e8a koma þeim (setuliSi þeirraj í einangur, hjóSa megin- her Austurríkismanna orrustu og hást vi8 þá þar efra meSan Cialdini leitaSi uppsóknar yfir Po og Adige a8 sunnan. Garibaldi skyldi halda hi8 efra me8 sjáifboSaliSi sínu og í ö8ru lagi Medici hershöf8ingi, fyrir vestan og norSau Gardavatni8 og upp í fjall- sundin til Su8urtýrólar, teppa li8sendingar og flutninga a8 nor8an, og, ef vel gæfi, sækja austur til hafsbotna fyrir nor8an Feneyjar. þýzkur ma8ur, Riistow a8 nafni, yfirliSi, er fylgdi Garibaldi í Sikiley, hefir rita8 greinilega bók um strí8i8 á þýzkalandi og Italíu. Hann segir, a8 Lamarmora hafi teki8 mikiS áhætturáS, a8 fara inn í kastalahverfi8 me8 meginherinn, en þó hef8i mátt betur takast, ef betur hefSi veriS skipa8 til sóknar og eigi fari8 svo dreift, sem ítalir fóru. J>ó PofljótiS sje ör8ugt yfirsóknar ætlar hann hitt hef8i veri8 rá81egra a8 leita sunnanyfir þa8 fljót, fara á svig vi8 kastalana og komast milli þeirra og Fenevja. Konungur Ijet her sinn fara yfir Mincio á þremur stö8um nóttina milli 22. og 23. júnímánaSar. þann dag voru næstum allar her- deildirnar komnar austur yfir fljóti8, en Austurríkismenn höf8u á engum sta8 bannaS yfirfórina. þetta mun hafa fest Lamarmora í þeirri ætlan, a8 Austurríkismenn myndi eigi ætla sjer a8 verja þa8 svæSi er var milli kastalanna e8ur landiS milli Mincio og Adige, en veita vi8töku austur frá vi8 þa8 fljót, e8a nálægt Verónu. A svæSinu fyrir handan Mincio voru margar hæ8ir, fell e8a holt me8 þorpum, þar sem vígi mátti finna e8a skotstö8var, svo sem Custozza, Monte Godio ofar og austar, en fyrir vestan þau Monte Yento og Oliosi. þann dag (23.) Ijetu Austurríkismenn forvar8ali8 sitt hopa undan, en hinir sóttu lengra austur og högu8u svo til sóknar: Durando fór efst yfir fljótiS og skyldi gæta til vinstra megin og ráSast móti úthlaupaliBi frá Peschiera, hægra megin stó8 önnur stórdeild liSsins undir forustu Cucchiaris og skyldi halda vör8 á framsóknum frá Mantúu, en mi81ei8 sótti Della Rocca (fra Valeggio vi8 fljótiS) me8 sínar sveitir og me8 honum
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.