Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1867, Qupperneq 171

Skírnir - 01.01.1867, Qupperneq 171
Aineríka. FKJETTIR. 171 þeirra skóla í allri NorSurálfunni, enda munar hjer æíimiklu um uppfræíingu barna og almenna bókarkunnáttu alþýöunnar frá þvi, sem enn er svo ví8a í vorri álfu. Hjer er alþýðan eigi a8 eins lesandi, en hún vill lesa og fræSast Um allt, er rit og dagblöÖ bera fram til fróbleiks. Um þetta er dagblaSasægurinn órækastur vottur, en dagblaSafjölda í ríkjum NorSurálfunnar er hjer eigi vi8 a8 jafna, og tekjur sumra stórblaBanna sýna bezt, hva8 keypt er. þa8 dagbla8, er mikilfenglegast er í Bandaríkjunum, heitir „New- york-Herald^, en árstekjur þess 662,000 dollara; „Tribune11 hefir í tekjur 300,000 d. og ýms önnur 280,000, 220,000, 172,000, 168,000, 100,000 dollara; og svo frv. Um mikilfengleg maun- virki, allskonar verkvjelar og hervjelar Ameríkumanna er þa8 kunnugt, a8 fáar þjóBir komast í námunda vi8 þá. Járnbrautir hafa þeir meir en til jafns vi8 öll ríki Nor8urálfunnar, og sú, er veri8 er a8 leggja frá Newyork til Sanfransciskó ver8ur hin lengsta i öllum heimi. þa8 er flest í þjó8arfari Ameríkumanna, er sýnir afburSi þeirra yfir a8rar þjó8ir, og líklegt er a3 þa8 rætist, er Johnson sag8i í einni ræ8u sinni í fyrra sumar, a8 Ameríka „myndi ver3a mi8stö3 fagurra mennta, vísinda, landyrkju og stjórn- vísi, og frá henui myndi streyma nýir geislar trúar, vísinda og lista, og lýsa yfir alla veröld.“ Margir spá8u því um tíma, a8 MexíkómáliS myndi ver3a ófriSarefni me8 Frökkum og Bandaríkjunum, en þa8 hefir þó fariS á a8ra lei8, og Napóleon keisari hefir teki3 þa8 af, er bezt mun gegna, a8 fara me8 herli8 sitt á burt. Hvort Bandaríkin nú hlutast frekar í stríS Mexíkokeisara og þjó8ríkismanna, er bágt a3 vita, en þó mun þa8 sannfrjett, a8 Juarez hefir mikinn styrk fjár og hermanna frá Bandaríkjunum. Sumir segja, a8 Banda- ríkin hafi fengi8 loforS um nokkur hjeru8 í norSurhluta Mexikó fyrir þa8 fje, er þau hafa lána3, og er þa8 eigi ólíklegt, en stjórnin í Washington hefir þó lýst því yfir, a3 hún hugsi ekki til neins landsauka á þann bóginn. J>a8 er líklegt a8 hún hafi, sem sagt er, heiti8 Frakkakeisara a8 láta þá eigast vi8 Mexíkókeisara og fjaudmenn hans, og leggja ekki til me8 neinum, enda er hitt heldur ætlanda, a8 Vesturheimsmenn fyrst vilji fá svo rjettingu mála s:nna af Englendingum, sem eptir er leita8, á3ur en þeir reka þess ó.jettar
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.